Gakkede magtmennesker

Overanstrengt og svært tilgængelig Shakespeare for børn

Ideen med at fortolke klassikere for børn er glimrende. De hidtidige resultater af Grønnegårds Teatrets anstrengelser bag ved den store dekoration til sommerens forestilling, i år "Natmandens datter", har også været vellykkede. Sjove versioner af Holberg huskes, ligesom miniudgaven af Shakespeares "En Skærsommernatsdrøm" var glimrende. Fælles for forestillingerne indtil nu har været, at det var komedier, der blev taget børnevenligt livtag med.

Shakespeares "Richard den 3." er noget helt andet. En af Shakespeares mere indviklede tragedier med et mylder af personer og relationer, som selv voksne kan have svært ved at følge med i. Resultatet denne gang er desværre ikke blevet specielt vellykket. Ind myldrer det med dronninger, hoffolk og alle mulige andre personer, hvis indbyrdes forhold, drømme og længsler kræver ualmindelig gode ører og kendskab til magtstrukturer at følge med i. Også i en traditionel opsætning er det tung kost. Af den grund har instruktør og scenograf valgt at peppe det hele op, sådan som man med held har gjort tidligere.

Mange retninger

Historien sættes derfor ind i en ramme, hvor fem punkede skoleelever spiller "Richard den 3." i løbet af en skoletime. At eleverne så virker en hel del for gamle - det må vist være en efterskole, som de går på - og at timen er 25 minutter længere end en skoletime, ja, det er den slags, som man kun lægger mærke til, fordi forestillingen undervejs stritter i alt for mange retninger.

Den vil nemlig på samme tid gerne være seriøs og sjov, og derfor knalder den dynger af referencer og citater ud over rampen. Lige fra Monty Python-gakkede figurer over hentydninger til Anden Verdenskrig til musiktemaer fra tv-serier, et grønt cykelbud, citater fra andre Shakespeare-stykker og en masse andet, der kræver sin mand for at være sjovt for tilskuerne. Sin voksne mand, vel at mærke, for den slags flyver helt og aldeles over hovedet på den målgruppe, som forestillingen angiveligt er beregnet for.

Fornøjeligt selvsving

Umiddelbart virker det, som om skuespillere og instruktør under indstuderingen er gået i fornøjeligt selvsving og er kommet til at tabe de små tilskuere undervejs, mens de boltrede sig i en ny udgave af "Svend, Knud og Valdemar". Entusiasmen og talentet for sjove parodier fejler bestemt ikke noget hos spillerholdet. Christiane G. Kochs opstyltede Dronning Elisabeth, Jacob Webles sortladne Lord Hastings, Bolette Schrøders stortudende Lady Anne, Claus Bues pukkelryggede titelfigur og Kasper Leisners fjantede Clarence. Foruden de mange andre figurer, de fremstiller undervejs, og som stort set alle sammen ender med at blive slået ihjel.

Forkrøblet magtmenneske

Desværre bliver det aldrig klart, hvorfor man egentlig spiller "Richard den 3." for børn. Hvad er det lige, som man vil fortælle? Problematisk er det også, at det velmente forsøg på at tage Shakespeares tekst alvorligt alt for ofte tørner uskønt sammen med lysten til at parodiere og gøre grin med. Måske skulle man i stedet have skrevet helt om, droppet Shakespeares kringlede sprog, smidt størsteparten af persongalleriet ud og koncentreret sig om kernen i historien: et sjæleligt forkrøblet magtmenneskes anatomi. Hvis man altså ikke skulle have valgt at spille noget helt andet.

Ude i siden af Thomas Bjørnagers scenografi - flot sort klatretårn - befinder sig flere rækker af stole med persongalleriets navne på. Det virker, som om opsætningen ubevidst er kommet til at sætte sig bardus midt mellem dem alle sammen. Kom igen med en komedie næste sommer.

Grønnegårds Teatret

"Richard den 3."

Af William Shakespeare

Scenografi: Thomas Bjørnager

Iscenesættelse: Gitte Siem

Spiller mandag-lørdag kl. 16.00 (19.-25. august dog kl. 10.00)

Billetter: Tlf. 33 32 70 32, www.billetnet.dk og BilletNet 70 15 65 65.

Sidste dag 26. august

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.