Ikke godt nok, Warming

Billedet af institutionen Sundbygård er fortegnet og ikke i pagt med virkeligheden. Det skriver socialborgmester Mikkel Warming (EL) i et indlæg her i avisen som svar på min kritik af forholdene på bocenteret. Lad mig allerførst slå det fast, som vi er enige om. Nemlig at det ikke er personalets skyld.

Personalet løber sig halvt ihjel i bestræbelserne på at gøre det så godt som muligt. Men når samme personale og de pårørende er dybt fortvivlede over forholdene, skal man altså tage det alvorligt. Der er masser af god vilje i det sociale system. Men den gode vilje tager bare ikke altid udgangspunkt i de mennesker, som det handler om.

Rigtigt på papiret

Derfor kan det sagtens se både godt og rigtigt ud på papiret, at der er etableret en madordning på Sundbygård. Men hvis beboerne er for dårlige eller for utrygge til at deltage i den, duer det jo ikke. Og så er det løsningen ligger snublende nær: junkfood fra den nærmeste grillbar. Misbrugere skal der også være plads til, ja. Men ikke uden at behandling og supervision følger med. Og det er ikke sket på Sundbygård, hvor antallet af misbrugere og beboere med somatiske sygdomme er steget de seneste seks år, uden at bevillingerne er steget tilsvarende.


Det er sandt, som du nævner, at tilsynet med institutionen er lagt om, så det nu er et selvstændigt kontor, der tager sig af det. Men det kontor ligger i kommunens socialforvaltning, så helt uvildigt er det måske ikke. Under alle omstændigheder synes jeg ikke, det er sin opgave voksent, når dette får lov at fortsætte år ud og år ind.

Lovet nedlæggelse

Der er afsat penge til at renovere ca. 40 boliger i de københavnske bocentre i år, skriver Mikkel Warming. Man må derfor væbne sig med tålmodighed, for et sted skal man jo begynde, og så må resten komme efterhånden. Det må da skurre i ørene på de pårørende og beboere, der under valgkampen for et år siden blev lovet, at Sundbygård inden for en overskuelig årrække helt skulle nedlægges og erstattes af mindre enheder.

Center for Ligebehandling af Handicappede kalder i øvrigt de fysiske forhold på institutionen for kritisable, uacceptable og uværdige. Og understreger, at de i værste fald kan føre til, at beboernes psykiske tilstand bliver endnu dårligere end den var, da de flyttede ind.

Ubeskriveligt ulækkert

Jeg har set nogle af beboernes værelser. Og de så ubeskriveligt snavsede, rodede og uhumske, at hverken du, Mikkel Warming, eller jeg frivilligt ville sætte vores ben i dem.

Men beboerne kan ikke sige nej. Ikke strukturere deres hverdag. Ikke rydde op. Det skal de have hjælp til. Men det får de ikke ret meget af, med mindre de har pårørende, som bekymrer sig om dem. Og det er der da heldigvis nogen af dem, der har.

Mormor gør rent

Jeg kender f.eks. til en 80-årig mormor, hvis barnebarn bor på Sundbygård. Mormor møder op en gang om ugen for at gøre rent på barnebarnets værelse. Ikke fordi mormor egentlig er særlig frisk - hun kommer med sygetransport og har selv hjemmehjælp - men fordi hun ikke kan holde ud at se på det svineri, som hendes barnebarn lever i. Denne beboer er altså heldig. Men hvad med dem, der ikke har nogen, der bekymrer sig om dem? Kære Mikkel Warming. Jeg går ud fra, du er en borgmester med en humanistisk tilgang til tilværelsen. Og derfor undrer det mig, at du dækker dig ind bag en gang snak om, at det går så godt, så godt. For hvis de pårørende, som jeg taler med, er fortvivlede over at se deres søn eller datter forsumpe i snavs, usund mad og utrygge omgivelser, så er det bare ikke godt nok. Så enkelt - og så besværligt - er det.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.