Christianias kulturhistorie er truet

Mange af husene på Christiania bør bevares som en del af vores kulturhistorie. 32 huse er truet af nedrivning, mens kun tre af de berømte Christianiahuse er blevet fredet og er dermed uden for farezonen.

Når man ikke er underlagt en byggelovgivning, får fantasien frit spil. Og det kommer der interessante huse ud af.

Inger Wiene, etnolog, museumsinspektør på Bymuseet i København og formand for Kulturmiljørådet, mener, at nogle af de nedrivningstruede huse på Christiania bør bevares

»Christiania er kulturhistorisk interessant. Christianitterne har selv bestemt deres vilkår, og derfor har de bygget helt anderledes. Og hvis man skal forstå Christiania som kulturhistorisk fænomen, kan bygningerne være med til at give den forståelse. De udtrykker mangel på retningslinjer og lovgivning,« siger hun.

Nede ved vandet står et lille rødt hus og ser ganske uskyldigt ud. Det er ikke så stort, ikke så prangende. Lidt naivt står det i solen og skuer ud over vandet, ganske uvidende om, at det i sin blotte eksistens er en ulovlighed. Og døden står måske nær. Men ifølge Inge Wiene er det netop et af de huse, der bør bevares.

Åbent og frit

Morten Vinten har boet i sit lille røde hus på Christiania i 15 år. Huset er bygget med lidt hjælp fra vennerne, og de 65 kvm deles med hans 12-årige datter.

»Dengang vi stadig kunne bygge herude, snakkede man med naboerne om mulighederne. Alle skal være enige om, hvor huset kan ligge, og hvordan det skal se ud,« forklarer han.

Det oplevede Morten Vinten også, da han skulle bygge på Christiania.

»Jeg fik lavet tegningerne om tre gange, indtil alle var enige om, hvordan det skulle være. Det er en meget demokratisk proces og egentlig ikke så anderledes end proceduren udenfor,« siger Morten Vinten.

Det anderledes er, at et hus ikke ejes af beboeren. Friværdien stiger ikke, når beboeren af egen lomme betaler for forbedringer.

På Christiania er der udpræget lokalstyring gennem de 14 "kommuner". Og det er bedst sådan, mener Frank Mikkelsen, beboer i Den Blå Karamel.

»Der sidder ikke en mand flere kilometer væk og beslutter, hvad der skal ske med din nabos hus. Det er dem, der bor tæt, der bestemmer sammen. Og det er dem i nærområdet, der beslutter, hvem der skal flytte ind i et ledigt hus.«

Og når et område skal beslutte, hvem der skal flytte ind, bliver der kigget på personlighed i stedet for penge.

Også skrammel

Det er ikke alle huse, der kan falde ind under rubrikken "bevaringsværdige".

Nogle bygninger er ganske enkelt kedelige og parcelhusagtige - andre er i for dårlig stand.

»Nogle ting er faldet helt galt ud, men de er så dårlige, at de falder sammen og udrydder sig selv. Og tidligere er der blevet lavet nogle huse, der lige så godt kunne have ligget i Ballerup. Dem er der heller ikke nogen kulturhistorisk interesse i. Når jeg vurderer, hvad der er bevaringsværdigt, er det ud fra en præmis om, at det hus kun kan se sådan ud, fordi det ligger på Christiania,« forklarer Inger Wiene.

På trods af en kultur-historisk interesse, er det ikke meningen, at Christiania skal ende som museum.

»Det er livsformen på Christiania, der har gjort, at man har bygget, som man har. Hvis man fjerner livs-formen, så bliver fristaden ligesom Frilandsmuseet og mister det, der gør den interessant,« siger hun.

Inger Wiene mener, at et hus som Morten Vintens bør bevares.

»Det hus har netop et udtryk, som du ikke finder andre steder. Der er skæve tagvinkler, og det er lavet i mange genbrugsmaterialer. Og det er jo ret fantastisk, at de både har kloak og indlagt vand,« forklarer hun.

Netop fordi Christiania er så spændende, må der aldrig bruges hegn og skilte til at holde fremmede ude.

»Hvis man skal bevare de bygninger, så er det afsindigt vigtigt, at der er adgang for almindelige mennesker. Man skal selvfølgelig ikke kunne gå ind i husene, men tæt på. Tendenserne til at praktisere den private ejendomsret skal væk.«

Ud over mange af de skøre, skæve huse, mener Inger Wiene, at alle de gamle militærbygninger bør bevares og genfredes. Og så selv om der bor christianitter i dem.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.