Tre sigtet efter knivstikkeri ved natklub

To dørmænd blev i går erklæret uden for livsfare efter et voldsomt opgør foran natklubben Pan i København.

Den rørte hjertet, den kniv, der blev stukket i en af de tre dørmænd, der torsdag morgen forsøgte at berolige en gruppe uden for natklubben Pan i Knabrostræde. Det var formodentlig samme kniv, ført af samme mand, der ramte den anden dørmand i maven.

Det hele begyndte med et slagsmål inde på natklubben, der var lejet ud til privat fest, mellem en dansk mand og en mand med udenlandsk baggrund. En dørmand og en anden mand på stedet skilte de to ad og førte manden med udenlandsk baggrund udenfor. Her stod en gruppe på seks-otte personer, der kender manden.

»Gruppen og de tre dørmænd kom op at toppes, og det endte med, at de to dørmænd stikkes, angiveligt af den samme person,« siger kriminalinspektør Per Leo Jepsen, Københavns Politi.

Tre anholdte

Gruppen flygter fra stedet, men lidt senere pågriber politiet tre mænd på 23, 24 og 26 år på Christianshavn, som de anholder ud fra signalement afgivet af vidner. Alle tre blev i går eftermiddags sigtet for medvirken til forsøg på manddrab. Hvis politiet ved, hvem der stak kniven i de to dørmænd, vil de endnu ikke fortælle offentligheden det.

»Vi kan ikke sige, hvem der har ført kniven. Og jeg kan hverken bekræfte eller afvise, at det er en af de tre sigtede,« siger Per Leo Jepsen.

Motiv uklart

»Motivet til slagsmålet er endnu uklart. Vi ved, det var et lukket party, og at der opstod noget tumult inde og siden uden for Pan. De tre dørmænd blev angrebet og to af dem stukket. Derefter stikker gruppen af, og en lægeambulance kommer til og behandler ofrene på stedet,« siger Per Leo Jepsen.

Den dørmand, der blev ramt i brystet, var i livsfare og blev akut opereret i går morges og ligger nu på intensiv opvågning. Politiet har endnu ikke kunnet tale med ham. Den anden dørmand er blevet opereret i maven, og begge meldes uden for livsfare.

Næste skridt

Politiet har endnu ikke fået fat i de øvrige tre-fem personer, der var med i slagsmålet uden for natklubben.

»De resterende fra gruppen skal vi have identificeret og have snakket med. Men det må komme efterfølgende. Der er mange spor i denne her sag, som vi skal have set nærmere på,« siger Per Leo Jepsen. De tre anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør i aftes.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.