Socialministeriet svigter arbejdsskadede

Kald socialministeren til samtale, Anders Fogh Rasmussen (V). Og lad de arbejdsskadede få mulighed for erstatning. Socialminister Eva Kjær Hansen (V) svarer uden om folketingsmedlem Jørgen Arbo-Bæhr (EL) i spørgsmål S6110 om arbejdsskadebegrebet "kortvarig skadelig påvirkning" i arbejdsskadesager og forhindrer skadede i at få erstatning. Spørgsmålet S6110 er stillet i Folketinget på baggrund af et læserbrev i KØBENHAVN 12.7., begrundet i at man i en afdeling i Ankestyrelsen har haft svært ved at finde ud af at anvende betegnelsen "kortvarig skadelig påvirkning" rigtigt ved at lade overlæger udtale sig om punktet, hvilket de ikke skal ifølge socialministerens redegørelse om lægekonsulenters arbejde i skadesager til Folketingets socialudvalg 2005.

Socialministerens svar bunder i, at en lang årrække af sager skal gennemses hos Ankestyrelsen for at se, om lægerne og andre ansatte i Ankestyrelsen har lavet tilsvarende fejl, der har medført, at skadede er blevet snydt for erstatning.

Skadede snydes

Det ønsker socialministeren ikke skal ske. Sagen er langt fra ny, og det kan undre, at socialministeren og en højere placeret minister er enige om, at skadede skal snydes for erstatning ved ikke at sørge for gennemgang af sagerne. Min holdning er, at man sørger for, at en gennemgang af sager sker, inden det ved afhøring i retten fremgår, at man politisk set var klar over Ankestyrelsens fejlbehandling af skadesager, men lod en ko og en vejrmølle være lige store og lod skadede gå glip af erstatning. En yderligere kommentar til sagen er også, at socialministeren i sit svar ikke omtaler, at det er hendes ministeriums ansvar, at skadesager behandles rigtigt i Ankestyrelsen. F.eks. bliver sagsdele ikke fremsendt til lægekonsulenter, hvorfor en læge egentlig ikke kan udtale sig om sagen.

Materiale tilbageholdes

Tilsvarende bliver materiale, som kan præge sagen, ikke sendt til lægen, f.eks. påbud om forbedringer, så skader kan undgås, som kan fortælle lægen, at der var problemer på arbejdspladsen. Socialministeren har udtalt, at der kan klages over behandlingen hos Ankestyrelsen, men socialministeren blæser på sagernes behandling ved at sige god for lægebehandling i skadesager som omtalt ovenfor, og ikke gribe ind over for behandlingen, hvorved skadede snydes for erstatning. Ministeren kunne passende svare statsministeren på, hvorfor Ankestyrelsen har taget stilling i skadesag og meddeler det, før behandling finder sted med beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen, hvor den egentlige beslutning skulle ske.


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.