S-togsuheld koster dyrt

Uheldet i tunnelen mellem Østerport og Nørreport bliver en dyr affære. En undersøgelse skal nu placere ansvaret.

Den nedrevne kørestrømsskinne på strækningen mellem Østerport og Nørreport Station, som onsdag morgen lammede store dele af S-togstrafikken, har ikke alene efterladt passagererne i et kaos af aflyste tog og lange ventetider. Hos DSB og Banedanmark er frustrationerne lige så store.

»Det er svært at sige endnu, præcist hvor meget reparationerne kommer til at koste. Men det bliver dyrt,« siger Eigil Sabroe, teknisk direktør i Banedanmark, og henviser til den store materielskade samt de mange mandskabstimer, som det kræver at reparere ødelæggelserne.

Aben skal placeres

Reparationen skal betales af den ansvarlige for ulykken, og en undersøgelse skal nu afgøre, om det er DSB eller Banedanmark, der er skyld i den nedstyrtede kørestrømsskinne. Viser det sig, at det var en fejl på S-toget, som forårsagede uheldet, er det DSB, der står med det fulde ansvar. Omvendt ligger aben hos Banedanmark, hvis uheldet skete pga. fejl på kørestrømsanlægget.

Undersøgelsen af den nedfaldne skinne står DSB og Banedanmark for i fællesskab, og begge afventer undersøgelsens resultat, før de vil udtale sig nærmere om de økonomiske konsekvenser.

Beklagelig situation

Uheldet er i den grad kommet bag på Banedanmarks tekniske direktør.

»Vi har aldrig set denne type uheld før. Kørestrøms-anlægget, som blev beskadiget, er kun fem år gammelt og blev i sin tid indkøbt, fordi det er et sikrere og mere stabilt anlæg end de gamle køreledninger. Indtil nu har der kun været gode erfaringer med anlægget, mig bekendt også i andre lande,« siger Eigil Sabroe.

S-togene kører frem til natten efter søndag fortsat efter en særkøreplan. Hos DSB, som i forvejen har fået på puklen for forsinkelser og aflysninger, senest på grund af sporarbejde, kalder servicechef Henrik Thomsen situationen for meget beklagelig.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi er meget kede af det, især på kundernes vegne. Det er absolut ikke noget ønskescenario for os,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.