Inspektion kasserede mad på plejehjem

Ældre med nedsat immunforsvar har øget risiko for alvorlig sygdom ved madforgiftning.

Maden måtte smides ud, da fødevarekontrollen var på inspektion i fryserummet på Plejehjemmet Stærebo for to uger siden.

»Fødevarerne viste tydeligt tegn på optøning,« hedder det i kontrolrapporten, der derfor har fået en smiley med et anstrengt smil.

Ifølge reglerne skal temperaturen i en dybfryser være lavere end 18 minusgrader. Men inspektørens termometer afslørede, at frostvarer blev opbevaret ved fem plusgrader. Efter reglerne skal den slags straks indføjes i en særlig fejlrapport, men dette skete ikke.

»Det indskærpes, at egenkontrollen skal tilpasses virksomhedens aktiviteter, herunder fejlrapporter,« skriver fødevareinspektøren.

Overlæge advarer

Steffen Glismann, overlæge på Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, advarer om, at mennesker, som i forvejen har nedsat immunforsvar, bl.a. pga. sygdom og alderdom, er ekstra udsat ved bakterieangreb.

»Visse personer, f.eks. folk med kroniske sygdomme, har en øget risiko i forbindelse med f.eks. en campylobacter- eller salmonellainfektion, fordi deres almene helbredstilstand i forvejen er påvirket. Her kan bakterierne føre til alvorlig sygdom og i værste fald død,« siger han.

Fryser i stykker

Forstander på Plejehjemmet Stærebo, Ingeborg Olsen, forklarer den høje temperatur med, at dybfrostrummet var gået i stykker.

»Der bliver holdt et vågent øje med temperaturerne i køle- og fryseapparater, og dagen før kontrollen var alt i orden. Det har været en defekt på fryseren, som gjorde, at den gik ned,« siger hun.

Al maden i frostrummet blev ifølge forstanderen kasseret med det samme, og beboerne blev derfor skånet for farlige bakterier. Siden fødevarekontrollens besøg har Plejehjemmet Stærebo fået frostrummet repareret, så det igen fungerer optimalt, forsikrer forstanderen.

Flere fejl

Fødevarekontrollen har også konstateret, at køleskabe på Rundskuedagens Plejehjem var for varme. På tre etager blev temperaturen i køleskabene målt til ni grader, selv om den maksimalt må være fem grader.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.