Humanisternes gode hjerte

Palæstina må gerne

Nu har Enhedslisten skippet det belastede ord "kommunist" til fordel for det smukkere klingende "humanist". Men hvad er "humanisme? Før i tiden betød det dannelse, nu betyder det "de godes religion", og heraf følger, at humanister er imod alt det onde. Imod nationalisme og racisme og det øvrige djævelskab, og det lyder rigtig godt. Men kigger man nærmere efter, vil man se, at "humanisterne" kun er imod nationalisme og racisme i den vestlige verden. Folk fra den tredje verden må gerne te sig lige så nationalistisk og racistisk, de vil, fordi forbuddet mod nationalisme og racisme ikke gælder for dem. Palæstina må gerne være en stat, men Israel, som er en halvvestlig stat, skal naturligvis helst ikke være der. Samme dobbelthed præger alt, hvad "humanisterne" siger og gør.

Kun når det er vestligt

De er imod imperialisme, men accepterede sovjetisk og kinesisk imperialisme uden problemer. De er imod "racisme" , men ikke-vestlig racisme har aldrig generet dem. Alt imens de råbte op om Sydafrikas apartheid, vendte de det blinde øje til slaveriet i Sudan. Dette slaveri eksisterer stadig, men hvem har nogensinde hørt "humanisterne" tale om det? De er imod tortur. Men kun når det sker i amerikansk eller israelsk regi. De er imod religion, men det er kun den kristne religion, Vestens religion. I dag støtter de islam og islamisering. De er imod alle former for censur, undtagen når det gælder islam. Jens Jørgen Thorsens billede af Kristus på korset med erigeret lem var en sjov og nødvendig provokation. Men Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var en unødvendig krænkelse af "religiøse følelser". De er imod besættelse. Men kun den påståede israelske besættelse. Kinas besættelse af Tibet har de aktivt støttet. De er indædte modstandere af kernevåben. Men kun vestlige kernevåben. Nu kommer Iran og bebuder et kernevåbenprogram og vilje til at bruge kernevåben.

De onde hvide

Og "humanisterne" er tavse, fordi Iran ikke er Vesten, og så gør det ikke så meget. Sådan er "humanisternes" holdninger, og hvis man anvender "humanisternes" egen racismedefinition på dem, er disse holdninger i høj grad racistiske. Skabelonen er følgende: Er du hvid, er du ond, er du mørk i håret eller chokoladefarvet, er du ikke ond. Men heller ikke menneske, fordi kun mennesker kan være onde. Så enkelt er det. Hvorfor tænker "humanister" sådan? Er det af kærlighed til de "ædle vilde", de gode (ikke)mennesker i Den Tredje Verden, eller er det snarere af had til de onde mennesker - de rigtige mennesker - i den vestlige verden? Jeg mener det sidste. "Humanisternes" had stammer fra deres ulyst over for deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor.

Et barnligt opgør

Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had, som "humanisterne" - trods deres magt og vælde - aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnekammeret, og derfor er de - ligesom børn - blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe andre. Ikke fordi "humanisterne" nødvendigvis er onde, men fordi de mangler den medfølelse, der burde komme med den modenhed, som de aldrig fik. Derfor er deres "medfølelse" med den ikke-vestlige verden mest af alt attitude og gælder kun dér, hvor "forbryderen" er Vesten. Og i situationer, hvor forbryderen ikke er Vesten, er de ikke interesserede. Dér melder de hus forbi, og derfor kunne de eksempelvis mobilisere enorm energi til støtte for den i USA dødsdømte Abu Mumia Jamal, mens de 10.000 kinesere, der hvert år henrettes for deres organers skyld, ikke interesserer dem ret meget. De mange jødiske ofre for arabisk/muslimsk terror interesserer dem endnu mindre.