Muggen softice i sommervarmen

Fødevarekontrollen afslører i øjeblikket stribevis af lemfældig madopbevaring.

Der var mug i softicemaskinen, da fødevarekontrollen mandag var på inspektion hos Promenade Kiosken i Amager Strandpark.

Tilfældet er langt fra enestående, da Fødevareregion Øst i en stribe kontroller har afsløret lemfældig omgang med fødevarer i sommervarmen hos kiosker, restauranter og andre fødevarevirksomheder, viser kontrolrapporter.

Eksempelvis er kaffebaren Baresso Coffee på Nørrebrogade blevet indskærpet, at fløde, mælk og sandwich skal opbevares under fem grader - inspektørens termometer viste 14 grader.

»Når det er så varmt har køleskabene svært ved at følge med. Vi åbner og lukker skabsdøren flere gange, når det er sommer, derfor bliver der varmere,« siger baristaen Charline, Baresso Cofee. Hun understreger, at temperaturen nu igen er i orden.

Hos Viften i Tivoli blev kølerummet med bl. a. hakket oksekød også målt til 14 grader. Dybfryseren hos Det Gode Landkøkken på Langelinie, der efter reglerne skal holdes under 18 minusgrader, blev for to dage siden målt til fem minusgrader. I fryseren hos Axelborg Bodega blev varer målt til blot to minusgrader. Sågar i Forbrugerrådets kantine var køleskabet halvlunt på 10 grader.

Fødevareregionens kontrolchef, Henning J. Knudsen, forklarer, at mange virksomheder ikke har taget højde for hedebølgen.

»Vi oplever mange tilfælde, hvor virksomhederne har vanskeligt ved at overholde temperaturen. Vejret udenfor ligger på grænsen af, hvad apparaterne er dimensionerede til at klare. Men det må virksomhederne tage hensyn til, når de fylder varer i. Samtidig skal de hyppigt kontrollere temperaturen,« siger Henning J. Knudsen. Han påpeger, at varerne får ringere holdbarhed.

»Man kan ikke længere stole på det, der står på produkterne. I sidste ende kan det også betyde, at der er større risiko for udvikling af sygdomsfremkaldende bakterier,« siger kontrolchefen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.