Leder: Fristadsfornyelse
UDADTIL har den såkaldte fristad Christiania altid signaleret åbenhed. Virkeligheden har som oftest været en noget anden. Bag facaden har stærke kræfter blandt beboerne blandt andet jernhårdt bestemt, hvem der kunne flytte ind, og hvem der ikke kunne, ligesom bagmændene bag den organiserede kriminalitet tydeligvis har haft alt for meget at skulle have sagt.
I FORBINDELSE med Folketingets beslutning om normalisering af Christiania - den, der burde være kommet for 30 år siden - er frontlinjerne endnu en gang blevet trukket skarpt op mellem samfundet og en del af beboerne på Christiania, nemlig dem, der mener, at samfundet bare skal holde nallerne fra Fristaden, så alt kan fortsætte, som det hele tiden har gjort. Heldigvis er der også andre kræfter på spil, og det er herfra, den tiltrængte åbenhed mod samfundet og viljen til tiltrængt fornyelse formentlig skal findes.
Et nyt initiativ, hvor Den Grå Hal agter at holde åbent hus for alle med interesse for Christianias fremtid, tegner således lovende. Her skal alle kunne byde ind med ideer, så den optimale udviklingsplan for Christiania kan skabes. Kodeordet er vækst. Vækst i form af nye arbejdspladser, nye boliger og mere kunst og kultur.
I stedet for at læne sig tilbage i fornærmet selvtilstrækkelighed eller bekæmpe enhver form for lov og indblanding fra myndighedernes og politiets side - to klassiske Christiania-attituder - virker dette nye udspil som et første skridt mod større åbenhed, forandringsvillighed og accept af de almene spilleregler, som alle andre i samfundet er underlagt. Og som det så rigtigt blev sagt forleden her i avisen, så er der brug for forandringer og forbedringer, hvis politikerne og resten af befolkningen skal acceptere den fortsatte bevarelse af Christiania.
HVAD DE KOMMENDE måneders mangeartede aktiviteter i Den Grå Hal fører til, ved ingen endnu. Forhåbentlig kan de blive et af en række tiltrængte puf i den rigtige retning, kombineret med politiets fortsatte indsats over for den hårde kriminalitet, en fornuftig bolig- og byplanudvikling samt en helt basal erkendelse fra christianitternes side af, at fortidens lalleglade lovløshed omsider er definitivt forbi. Det sidste er uden tvivl det sværeste, men også det vigtigste.
