Vi er stadig ikke døde!

Willy Sokkelund er christianit gennem mere end 30 år. Han har set Fristaden forny sig selv gennem hårde tider.

Willy Sokkelund sidder på taget af sit røde hus på Christiania. På vesten sidder en badge. »Jeg elsker livet«, står der. Han hælder noget te op og fortæller sin historie. En historie om ham og Fristaden. Det bedste sted, hvor han kunne bo, og som aldrig vil blive skiftet ud med et lille hus ved havet. For det er under de hårde tider, at man skal være stærk og være til nytte for fællesskabet.

Først var der de hårde stoffer som heroin og dealerne, der fulgte med. De boede alle i overdådige huse, der stod i kontrast til de små, hyggelige træhuse, der ellers præger Christiania. De tjente alle deres penge på at sælge ulovlige narkotika og har flere gange været tæt på at dræbe Fristaden. Men de ægte christianitter er overlevere, der ikke sådan lige giver afkald på deres idealer. Der findes nemlig ingen problemer, kun opgaver.

»Vi har været igennem flere faser her på Christiania. Først var der vandalerne, der raserede herude. Men dem fik vi stille og roligt drevet væk,« siger Willy Sokkelund.

Men næste fase var ikke bedre. I 1970'erne var Christiania ved at gå til i hårde stoffer.

»Man sendte alle narkomanerne ud på Christiania. De væltede rundt herude, og ved siden af dem var folk i store biler, der tjente tykt på det. Da var vi nogle, der indgik i et samarbejde med politiet, så vi kunne komme drab og vold og hårde stoffer til livs. Men en dag brød politiet aftalen og lavede en aktion uden at informe os om det først. Det ledte næsten til en borgerkrig,« fortæller Willy Sokkelund.

Christianitterne holdt en høring og blev enige om, at de ikke længere ville finde sig i at drukne i hårde stoffer. Alle dealerne blev jaget ud, og de narkomaner, der ville gå med til at komme på afvænning, kunne blive.

»Vi gjorde nærmest Christiania stoffri. Vi skilte hårde og bløde stoffer ad og indførte en nultolerance,« siger Willy Sokkelund.

Anden bølge

Men christianitterne kunne stadig ikke slappe af. Næste bølge, der ramte Christiania, var rockerne. Bullshit og Hells Angels lå i krig med hinanden og brugte Christiania som slagmark.

»Det virkede nærmest, som om politiet værnede om rockerne. Krigen blev ført herind på Christiania, og det resulterede i mindst et drab på en christianit,« siger Willy Sokkelund.

Igen måtte christianitterne tage sagen i egen hånd. Der blev indført forbud mod rygmærker, våben og rockere i det hele taget. De blev jaget ud. Igen kunne dem, der ville blive på Christianias vilkår, få lov til at blive. I dag bor der eksrockere på Christiania, der lever på lige fod med christianitterne og holder sig til de gældende regler.

»Men heller ikke denne gang kunne de slå os ihjel,« siger Willy Sokkelund.

Og så lagde roen sig over voldene.

Fredstid

Mens freden stod på i Fristaden, blev Pusher Street mere og mere etableret. Folk arbejdede, der blev lagt bedre el og vand ind. Der blev samarbejdet med folk udefra.

»Men så, da vi var mest på toppen, valgte regeringen, at vi skulle være blebørn igen. Pusher Street skulle modereres. Fint. Men pludselig blev folk anholdt bare for at ryge en joint herinde. Det gør man da ikke engang i verden udenfor,« siger Willy Sokkelund.

Politiet indførte visitationszoner i Fristaden og begyndte at skærpe kontrollen.

»Christiania fungerer som et spejl på samfundet. Det er et tiltrækkende åndehul for folks særligheder. Det er bare ikke alle, der kan tåle at se i det spejl,« siger Willy Sokkelund.

På Christiania er respekten for politiet ved at være røget et godt stykke ned under gulvbrædderne. Det, der er mange menneskers frihedsplads, bliver forstyrret for meget.

»Her er tingene ikke så tekniske. Man lever bare. Mennesker behøver egentlig slet ikke så mange penge mellem hænderne, hvis bare man deler.«

Willy Sokkelund er ikke utryg ved det, der måske kommer til at ske med Christiania.

»Hvorfor er man så bange for, at de konstruktive tiltag skal komme til? Hvorfor ikke tage det bedste alle steder fra?«

Nutid

»Altså, nu siger jeg det igen! Jeg får brækfornemmelser, når du siger "mere åbent". Christiania er vidt åbent. Lukketheden er bare en af mange fantastiske trickillusioner,« siger Willy Sokkelund.

Han er godt træt af janteloven, misundelsen på det dejlige liv, der leves på Christiania, og den offentlige latterliggørelse af mennesker med hjertet på rette sted.

»Så kom dog herind og se stedet!« lyder opfordringen fra taget af det røde hus.

»Hvis det skulle gå så galt, at Christiania bliver lukket, så skilles fællesskabet ikke. Fårene vil blive skilt fra bukkene, og dem, der har deltaget aktivt i tiden herinde, vil tage med videre som en del af stammen,« forklarer han.

Og Willy Sokkelund tager alle udfordringer i stiv arm.

»Der findes ingen problemer i dit liv. Kun opgaver.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.