Indtægter på kunstoplevelser
Fabelagtigt eksempel på oplevelses-økonomi: mere kunst i byrummet.
Tiltrækning af turister, flere oplevelser for dem og københavnerne, populær profilering af og salgs-fremstød for (danske) kunstnere samt plads-leje-indtægter for Københavns Kommune - i lighed med de afgifter, som øvrige erlægger for handel gennem luge i facade, placering af cykelstativ med reklame, og udeservering etc.
Det gode kulturudvalgs-medlem Leslie Arentoft (V) må have misforstået sin opgave. Kunst i byrummet er ikke noget, som han/ kulturudvalget behøver "bruge penge på" (KØBENHAVN 24/7, s. 5). Kunst i byrummet er en indtægtskilde for kommunen. Hvilken kunstner vil ikke gerne betale for en sådan opsigtvækkende reklame og sælgende udstilling for tusindvis af mennesker på byens bedste strøg og pladser?