Politiet efterforsker tv-klip

De ansatte på plejehjemmet Fælledgården kræver erstatning og båndene konfiskeret. DR-direktør mener, at filmklippene var vigtige for samfundet.

Sagen om skjulte tv-optagelser på plejehjemmet Fælledgården bliver nu efterforsket af Københavns Politi.

Det oplyser lederen af efterforskningen, kriminalinspektør Ole Dahl.

»Jeg kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse, og at vi er i gang med at undersøge sagen. Vi foretager afhøringer og indsamler materiale,« siger kriminalinspektøren.

Det sker, efter at plejepersonalets fagforening, FOA, på vegne af fem medlemmer har indgivet anmeldelse mod Bastard Film, der gennem to måneder havde en reporter ansat på plejehjemmet, hvor hun med skjult kamera fulgte ansattes behandling af beboere. Flere af de hemmelige optagelser blev vist i Danmarks Radios Søndagsmagasinet, der derfor også er politianmeldt.

Tv-indslaget skabte ophedet debat, da en stribe kritikere mente, at beboere blev behandlet uværdigt. Men FOA mener, at optagelserne er i strid med straffeloven.

»Pressen har og skal have udvidet adgang til at benytte skjult kamera i situationer af samfundsmæssig betydning, men efter vores opfattelse er denne adgang blevet groft misbrugt,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Han mener, at klippene er taget ud af sammenhæng, og at de ikke dokumenterer overtrædelser af ansættelsesretslige forpligtelser eller sundhedsfaglige normer. Derfor kræver FOA optagelserne konfiskeret samt erstatning til de ansatte.

»De er blevet hængt godt og grundigt ud,« siger Dennis Kristensen.

FOA har også klaget til Pressenævnet, der oplyser, at sagen er under behandling. Derfor ønsker DR's nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, ikke at kommentere sagens detaljer, men hun undrer sig over, at en fagforening for mange medarbejdere i ældreplejen ikke har fundet det samfundsvigtigt at tage fat på eventuelt kritisable forhold.

»Den efterfølgende debat har vist, at det er et meget vigtigt emne. Udsendelsen talte for sig selv. Den afslørede i meget høj grad kritisable forhold, som begrunder, at vi ud fra vigtigheden for samfundet tog sagen op. Den argumentation vil jeg fastholde,« siger nyhedsdirektøren.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.