Leder: Københavnsk fattigdom

BALANCEGANGEN ER SVÆR. Politikerne skal vide, hvad de taler om, og hvad de skal bevilge penge til, derfor kan undersøgelser og rapporter være nyttige værktøjer. Til gengæld koster de selvsamme rapporter og undersøgelser som regel masser af penge, og man ser ikke sjældent, at de efterfølgende bare lægges ned i en skuffe.

Forklaringerne på det sidstnævnte kan være flere. Enten at undersøgelserne endte med at vise sig ubrugelige, eller at der ikke var politisk vilje eller økonomisk mulighed for at føre rapporternes anbefalinger ud i livet.

NÅR SOCIALBORGMESTER Mikkel Warming derfor nu foreslår, at der skal laves en undersøgelse af fattigdommen og dens omfang i Københavns Kommune, kunne det umiddelbart lyde som en spændende idé. Målet skulle være at forbedre kommunens sociale indsats og samtidig forsøge at bekæmpe årsagerne til fattigdommen. Men når man allerede i selve definitionen på, hvad fattigdom er, støder ind i problemer, virker hele projektet måske alligevel ikke så oplagt. Eller sagt på en anden måde: Man risikerer let at ende med en rapport og nogle anbefalinger, der er så vage, eller som bygger på så diskutable forudsætninger, at politikerne alligevel ikke kan bruge det til noget.

Det kunne for eksempel gælde spørgsmålet om, hvor få penge man skal have til rådighed for at kunne blive kaldt fattig, den såkaldte fattigdomsgrænse. Her kan politikerne endog særdeles let ende med at være totalt uenige i forudsætningerne og dermed også i konklusionerne på undersøgelsen, og dermed vil indsatsen efter al sandsynlighed hverken føre til forandringer eller forbedringer.

KRITIKERE af socialborgmesterens forslag har samtidig peget på, at der allerede foreligger en række undersøgelser på området. Derfor ønsker man forståeligt nok en mere specifik problemformulering, inden man agter at kaste massevis af skattekroner i et sådant forskningsprojekt. Især i en tid, da der er hårdt brug for kommunale midler i forbindelse med andre former for armod - nemlig på skoleområdet, ældreplejen og idrætsområdet - virker det umiddelbart, som om disse områder burde være mere oplagte steder at bruge pengene end en bekostelig, vanskeligt definerbar og i værste fald ubrugelig undersøgelse.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.