Pigen fra papkassen

Efter en lang rejse gennem et kort liv, der begyndte i en papkasse på gaden i Korea, har kunsthåndværker Birgitte Ran Bennike Mayal etableret sig som selvstændig.

Yung Ran Woo var tre måneder gammel, da hun i 1969 blev efterladt i en papkasse ved et børnehjem i Seoul i Korea.

Året efter blev hun adopteret til Danmark, og i dag hedder hun Birgitte Ran Bennike Mayal. Kunstnernavnet er Ran, for hendes raffinerede porcelæn nynner langt væk af Østens enkelhed og mystik. I foråret tog hun hul på den helt store drøm, da hun blev selvstændig partner i butiksfællesskabet "Kunst og Håndværk" med butik i Landemærket 9 ved Rundetårn i København.

Kunsthåndværkerne skiftes til at passe butikken, hun har tjansen om tirsdagene, ellers er hun at finde hjemme på Amager, hvor hun fremstiller sit porcelæn i et værksted i kælderen. Bl.a. sarte, næsten gennemsigtige porcelænskrus i farver så skære, at de kan flyve.

»Tynde kopper og kander holder på varmen, det har de altid vidst i Kina, hvor de fine tings gennemslagskraft ligger i gennemsigtigheden,« siger pigen fra papkassen.

Hun har en stor sort manke og øjne som sømpistoler, og hun er mere dansk end rullepølse, dog tilsat lidt citrongræs, men hun kan godt føle sig skizofren, når det gælder hendes kreativitet. For hvor kommer den fra?

»Det kreative må ligge i generne. Jeg er vokset op i et helt almindeligt, trygt og borgerligt hjem. Min far var direktør for Grønland Keramisk Industri i Sønderborg og min mor hjemmegående. Det var ikke et miljø, hvor man trak børnene med rundt i manegen. En kunstnerisk familie i byen adopterede også en pige fra Korea, hun blev konstant påvirket med kunst, men hun havde det ikke i sig, så det blev ikke til noget.«

Kunstner og dansker

For pigen Birgitte lå det helt naturligt. Hun malede, tegnede og brændte ler og opdagede dårligt nok, at hun vakte opsigt i Sønderborg som barn.

»Der blev råbt "neger" efter mig, og nogle troede, jeg lagde æg. I starten blev jeg mobbet i skolen, men jeg var skrap, så det var hurtigt slut. Jeg har altid set mig selv som kunstner og dansker. Men jeg aner hverken, hvor eller hvornår jeg er født. Man har sat min fødselsdag til den 20. juli, den dag USA landede på Månen, måske har personalet ved skranken på børnehjemmet bare valgt den for at more sig.«

Birgitte Mayal har aldrig været tilbage i Korea, hun vil hellere til Mexico eller Costa Rico. Men hver gang en af hendes tre sønner har rundet de tre måneder, har hun funderet over, om hun kunne gå af med ham. Svaret er nej. Og af respekt for sin biologiske mor har hun aldrig forsøgt at finde hende.

»Det ville være uforskammet over for det menneske, der traf et pinefuldt valg engang. Naturligvis vil jeg gerne møde hende, men ikke for den pris, og i øvrigt ville kulturforskellen være enorm.«

Men måske er det fra de biologiske forældre, hun har den kreativitet, der fik hende til at søge ind på Kunstakademiet i København som 19-årig. Hun fik afslag.

»Men de skulle ikke komme og blande sig i, om jeg er kunstner eller ej, så jeg flyttede til en forløber for "Kunstfabrikken", et arbejdende kunstnerfællesskab på Amager, hvor jeg malede døgnet rundt og udstillede alle steder. Men det er psykisk skrapt at være kunstmaler, det er krasbørstigt at give sig hen i et kosmisk felt. Det kan virke som en slags følelsesporno, i ler er der derimod ikke mange private spørgsmål.«

Lever i en drømmeboble

Derfor valgte hun at blive uddannet på Danmarks Designskole, hvor hun blev undervist af design-kapaciteter som Ole Jensen og Ursula Munch-Petersen. Men hun blev træt af ler og gik over til industrielt design, og til afgangseksamen i 1997 designede hun et svagsynsapparat til et firma i Århus.

Derpå meldte den realistiske verden sig for fuld kraft. Hvad nu, lille du?

Her kommer hendes mand, Anders, ind i billedet. Han er brandmand i Gentofte. Og det er ham, der holder familieteltet oppe, imens hun kører sit talent af i porcelæns-manegen.

»På sigt ønsker jeg at kunne bidrage med halvdelen af husholdningen, men som kunstner lever jeg i en slags drømmeboble. Jeg tænker aldrig i penge. Når jeg handler, vælger jeg varer efter farve, ikke efter prisen, måske fordi jeg fik alt det, jeg pegede på som barn. Men min mand kommer fra den virkelige verden. Jeg mødte ham, da han var soldat på Sønderborg Kasserne, selv om jeg altid havde sagt til mine veninder, de skulle lade være at gå med soldater.«

Birgitte Mayals kunsthåndværk findes på "Æglageret" i Holbæk, i "Damhuset" i Lyngby, "Just in Time" i Holmbladsgade på Amager. Og i "Kunst og Håndværk" står hendes porcelæn nu og flirter med keramik, porcelæn, glas, tekstiler, smykker, tøj, lædervarer og kunst. Alt håndlavet, i en blanding af kommissionsvarer og de seks partneres egne ting.

»Om sommeren kommer mange turister, og vores lokale kunder har vænnet sig til kvalitet, så de kommer hele tiden tilbage til os.«

Hendes fine kopper er i størrelserne Mokka, Kaffe, Latte og The. Der er både Ursula Munch-Petersen og Ole Jensen over de yndefuldt tynde sager. Men kun som en svag duft af lærer, for hun har blødt formerne op.

»Da jeg var ganske ung, skulle alt være spidst og smart, nu må det gerne være rundt og rart.«

Hun laver også drejet unika, bl.a. en skærende lyseblå skål med en provokerende rød klat i bunden. Den skal med, når hun deltager i det store Kunsthåndværkermarked på Frue Plads i København den 17.-19. august.

»Har man fået en kunstnerisk åre, er det op til én selv at bruge den.«

www.kunstoghaandvaerk.dk

www.kunsthaandvaerkermarkedet.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.