Leder: Cykelsundhed

ET HOLD BEHJERTEDE miljøforskere har påtaget sig opgaven med at skaffe københavnerne sundere cykelstier. Lykkes projektet, kan det forhåbentlig mindske antallet af luftvejssygdomme.

Ved hjælp af
indsamlede data om den aktuelle forurening på de københavnske gader vil de give cyklisterne mulighed for via nettet at kunne udpege den cykelrute, som her og nu medfører den mindste grad af luftforurening på turen. INITIATIVET ER prisværdigt, og bliver det en succes, kan det føre til en beskeden forbedring af de københavnske cyklisters problematiske vilkår. Men nok så vigtigt er det naturligvis, at Københavns og Frederiksberg Kommune sætter langt mere
markant ind med initiativer, der skaber bedre forhold i trafikken. Det gælder flere cykelstier og det gælder bedre cykelstier. Ofte kan det virke, som om cyklisterne står allerbagerst i køen, når politikerne
skal prioritere mulige trafikforbedringer. Det er ikke mindst føleligt, når mange tusind cyklister hver dag må skrumple hen over store huller eller dårlige reparationer af cykelstien, eller når de på grund af
de mange manglende cykelstier er tvunget til at færdes i yderkanten af gaden. Det er her, alle brønddækslerne og kloakkerne findes med dertil hørende hullet asfalt og manglende reparation af belægningen.
Her gælder det bare om at dele opmærksomheden ligeligt mellem vejbanens livsfarer og de nærgående biler, hvis man vil gøre sig håb om at overleve eller blot komme frem i uskadt tilstand. Hvor risikabelt det egentlig er at færdes i den københavnske trafik, har man til gengæld rigtig god tid til at fundere over, mens man holder for rødt lys. Trafikreguleringen i det indre af København tager nemlig stort set kun hensyn til bilisterne, når det gælder grønne bølger, hvilket betyder, at man som cyklist bare kan køre fra det ene røde lys til det næste. MENER POLITIKERNE derfor noget med al
deres snak om cykelbyen København, er der rigeligt at tage fat på. Miljøforskernes aktuelle bidrag er glimrende, flere og bedre cykelstier er påkrævet, meget gerne suppleret med positiv særbehandling af cykler og busser i trafikken, så disse miljøvenlige
transportformer bliver ekstra attraktive og København dermed en sundere og mere velfungerende by.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.