Servicen er død på kirkegården
Sidst en af mine venner blev kistebegravet nær von Scholtens mausoleum i den ældste del af Assistens Kirkegård, kom halvdelen af de pårørende for sent til jordpåkastelse og præstetale, fordi de var faret vild i den skilte-manglende skønne park.
Jeg spurgte siden en gartner, om der er kort at få over dette vidunderlige botaniske og historiske museum, og den håbefulde, moderne unge mand svarede, at det kan vel printes ud fra kommunens hjemmeside - sådan gør firmaer jo i den situation, men Klaus Bondam kører et bureaukrati uden brugervenlighed, så gartnerens ønsketænkning var gal.
Her står du
Må jeg, hr. teknikmiljø-borgmester?
På Bispebjerg Kirkegård har man fattet tricket med den røde plet - den står bare forkert, eller hærværk har ødelagt den del af kortet, hvad jeg kunne udbedre på en time med pensel og maling.
Og der er næsten lige så mange gartnere som lig, og gartnerne kan helt sikkert også reparere hærværk løbende, hvis de instrueredes om sådanne nyttige rutiner.
Gør det selv
En chef under Bondam oplyste mig, at han bruger millioner af kroner på, at firmaer forskønner gamle ulæselige gravsten, men køb dog nogle dymotape-dimser, og lad pårørende til afdøde låne dem mod depositum og selv sætte læselige bogstaver på gravstenene, når de indgraverede sten er groet til af alger. Min far tog ofte marmorstenene fra vort familiegravsted hjem og højtryksspulede de grå alger væk og penslede ny sort maling ind i indgraveringen, så læselighed blev som i oldefars dødsår. Han var genbrugs-næring, ligesom jeg er med mit hus, og ville ikke bekoste nye materialer, når knofedt, vand, sæbe og lidt forbudte kemikalier kan gøre tingene så gode som ny.
Han ville gerne have sat gravstedets nummer på også, så folk med kort over kirkegården kunne orientere sig efter et pejlemærke og ikke fare vild, men kun det offentlige har lov til at udføre de tiltrængte, nemme ting, der behøves akut, alvorligt, hastende - men hvornår begynder gøgler-Bondam at gøre noget ved den megen skandaløse teknik og miljø-slendrian, som er hans bord og monopol?
Det er billigt, og det er nemt, og i den private sektor var det gjort for mange, mange år siden.
Brugernes behov
Private har øje for brugernes behov. Allerede H.C. Andersen skrev om "madkurvsfænomenet" - at københavnere spiser medbragt mad på de smukke gravsteder. En god skik, som i 1980'erne genoplivedes, da lokalavis-læserbreve tvang borgmester Gunna Starck til at åbne flere porte og i længere tid, så Assistens Kirkegård på få år blev folkepark og hovedstadens allerbedste attraktion næst efter Tivoli (der er privat og derfor lidt bedre). I dag er det McDonald's' og 7-11-papir, der efterlades, for kommunen vil ikke gøre det brugervenligt at slippe af med affaldet. Kommunens udspekulerede AFFALDS-SORTERINGS-RELIGION betyder, at der er forbudsskilte imod det affald, du vil af med, når du finder en fin skraldespand med låg og kommunelogo. Vil man opdrage folk til ikke at være skovsvin, skal man gøre som på Vestre Kirkegård, hvor der er én slags skraldespande overalt.Forkert indhold
En niendeklasseselev kunne på en sommerferie lave en tidssvarende hjemmeside for hver kirkegård med navne på alle begravede og nummer for gravsted. Ufatteligt, at Bondam ikke gider sådan brugervenlighed. Han går mere op i afstraffelse af luderkunder - en sag, som også min nevø misbruger sit borgmesterjob til at snerpe om. Hjemmesiderne er der - men er fyldt med ligegyldigheder om kulturliv, som ingen er interesseret i. Min bror får at vide af en af de talrige kirkegårdschefer, at vi om 10 år ikke kan få nedsat urne på vort familiegravsted. Jeg får at vide af en anden chef, at min folkekirkegifte japanske samleverske, der ikke vil brændes, sagtens kan få dispensation til kistebegravelse.
Skriv dog på www.kk.dk, hvad sandheden er - hvor svært kan det være?