Fra et asylbarns synspunkt

Udstilling i Øksnehallen viser fotografier taget af børn på asyl- og flygtningecentre.

»Må vi være her,« spørger børnene retorisk.

Svaret er ja, nej, muligvis.

Spørgsmålet er titlen på en aktuel fotoudstilling i Øksnehallen.

Billederne er leveret af asylsøgeres og flygtninges børn.

Uanset problemerne angående deres tilstedeværelse i Danmark er det ofte blevet fremført, at netop børnenes situation er på kanten af, hvad man kan tillade.

De små mennesker startede ikke krigene i deres hjemlande. Børnene har ikke skylden for sult og uddrivelse. De bad ikke om at komme til Danmark. De har ikke anket ministeriernes afslag på ophold igen og igen.

100 børn på en række af landets flygtningecentre fik udleveret et engangskamera og blev opfordret til at fotografere deres hverdag.

Resultatet er et uforfalsket og næsten kynisk udtryk for et liv, der på mange måder er forfærdende, på grænsen til det umenneskelige.

At børn er krige og konflikters første og største ofre, er kendt. At der på danske asylcentre lever mennesker med store psykiske og fysiske problemer ligeså.

Med en grovkornet og uskarp dokumentarisme i stil med Jacob Holdts amerikanske billeder giver børnenes billeder et indtryk af livet for dem og bag facaden - en antydning af deres drømme.

Mor ligger på sengen og kigger tomt ud i luften. Mørkhårede, grinende børn holder om hinanden, men blikket fæstner sig på netop det barn, der ikke smiler.

Vi ved alle, hvad børn gerne vil: Lege og føle sig trygge.

Udvalgt af fotograf

»Under vores hyppige besøg i flygtningecentrene har vi været forfærdet over at opleve, hvilke vilkår asyl-søgerne lever under, og som jo især rammer børnene hårdt. Formålet med udstillingen er at gøre opmærksom på børnenes situation i vores flygtningecentre,« siger Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare, der står bag initiativet.

Børnenes billeder er sorteret og udvalgt af fotograf Henrik Saxgren, der også kan opleves i Øksnehallen med sine roste bille-der af indvandrere i Norden, fra bogen "Krig og kærlighed".

»I forlængelse af mit eget projekt med at formidle immigranters historier faldt det naturligt også at lade asylsøgerbørnene komme til orde. De færreste danskere har begreb om, hvordan vi tillader, at børn lever i flygtningecentrene,« siger Henrik Saxgren.

Overlevelseshjælp

De fotograferende børn er fra lejrene Kongelunden, Avnstrup, Sandholm og Fasan. Avnstrup og Sandholm er såkaldte udsendelseslejre, hvor forældrene ikke får kontante ydelser, men overlevelseshjælp i form af spisebilletter, der tre gange om dagen indløser et måltid i lejrens spisesal.

I Kongelunden placeres alvorligt syge, også alvorligt psykisk syge voksne og deres børn. Her er børnene døgnet rundt omgivet af alvorligt psykisk syge voksne.

MÅ VI VÆRE HER

Fotoudstilling

Øksnehallen

DGI-Byen

Til og med 23. juli 2006

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.