Søgang i kanalpriser

Hvordan kan prisen for en kanalrundfart svinge fra 30 til 60 kr., når turene er helt identiske?

Ingen sommer i København uden en forfriskende kanalrundfart. Det hører sig til, ligesom duften af grill, en dukkert i saltvand og bare tæer i klip-klappere. Men KØBENHAVN er midt i sommervarmen blevet ramt af en undren over, at prisen på et kanalcruise svinger med op til 100 pct. - fra 30 til 60 kr.

Fra Nyhavn, lige bag Mindeankeret, sejler kanalbådene fra DFDS Canal Tours hver halve time ud forbi Den Lille Havfrue, tilbage langs Christianshavn, forbi Den Sorte Diamant, Christiansborg Slot, Nationalbanken og retur til Nyhavn uden stop. Undervejs fortæller en guide om byens seværdigheder i den time, sejladsen varer. Prisen er 60 kr.

Skråt over for DFDS Canal Tours, holder Netto-Bådene til. Her koster én times rundfart 30 kr. Ruten er præcis den samme som DFDS-bådenes, ligesom passagererne også her informeres af en guide og sejler ruten uden stop.

Hvordan hænger det nu sammen, spørger KØBENHAVN og tænker bekymret på de intetanende kanalrundfartere, som må slippe det dobbelte af, hvad de egentlig behøver. Eller får man måske noget hos DFDS, som Netto-Bådene ikke disker op med?

Vi ringer fluks til DFDS Canal Tours og får fat i direktør Mogens Krug.

Hvad er forskellen på en tur i jeres både og en tur i Netto-Bådene?

»Det skal man selv opleve. I øvrigt er Danmark et af de billigste lande i Europa at sejle kanalrundfart i. Det koster f.eks. 10 euro (ca. 70 kr., red.) i Tyskland.«

Uniform og korpsånd

Men I er dobbelt så dyre som Netto-Bådene. Præcis hvordan oplever man den forskel?

»Det skal man ud at prøve, det er noget med bådenes kvalitet osv. Vi stopper heller ikke undervejs, så folk skal sidde og vente i bådene.«

Men det gør Netto-Bådene jo heller ikke ...

»Arh, det siger de. Det skal man opleve sådan noget. Vores både er nye, og vi har en helt anden service.«

Hvilken service?

»Vi hjælper folk med at arrangere ture, og man kan ringe til os og stille spørgsmål. Ja, så har vores guider også uniformer på, og vi har en helt anden uddannelse til guiderne. Og så har vi en korpsånd i firmaet, alt sammen giver ekstra omkostninger.«

Hvordan kommer uniformen og korpsånden passagererne til gode?

»Passagererne kan absolut mærke korpsånden. De kommer ned på broen og ser, at alle har uniformer på og ser pæne ud, og så har vi billetkontor, hvor folk kan købe billet og sætte sig ned i båden. Man står ikke i lange køer og venter.«

Dvs. at passagererne betaler dobbelt pris for uniform og korpsånd?

»Ja, folk vil gerne betale for den kvalitet.«

Det lyder ikke, som om der er den store forskel på de to ture. Når man går ind i et supermarked, kan man jo tydeligt mærke forskel på, om det er en Aldi eller en Irma. Hvordan mærker man forskellen på en kanalrundfart fra jer og Netto-Bådene?

»Ligesom man mærker den i supermarkederne. Vi står for kvalitet, og vores både er nyere og pænere mahognibåde.«

Er man til mahogni, uniformer og korpsånd kan man derfor trygt søge mod Nyhavns Mindeanker, når der står kanalrundfart på programmet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.