Færdsel og fotomanipulation

I den fornyede omtale af rigspolitichefens køretur er der dukket to interessante aspekter op, som berører vores indsats for at forbedre fodgængernes sikkerhed og retsfølelse.

Det drejer sig dels om private fotooptagelsers gyldighed som bevismateriale, dels om politiets villighed til at modtage hjælp fra civile. De to aspekter kan godt skilles ad, men er alligevel flettet sammen, idet politiets manglende villighed kan få dem til afvise optagelser af flere grunde.

Gratis hjælp

I sagen om rigspolitichefen havde politiet følgende argumenter mod at godtage optagelserne:


1) Politiet besad ikke originalen og kunne derfor ikke vurdere om optagelsen var manipuleret.

2) Politiet besidder ikke teknisk kompetence til at vurdere om en optagelse er manipuleret.

Disse argumenter er uheldige for Dansk Fodgænger Forbund, fordi en del af vores indsats for at dokumentere færdslen netop består af foto- og filmoptagelser. Derfor finder vi det højst betænkeligt, at politiet angiveligt hverken har vilje eller kompetence til at værdsætte denne gratis hjælp, som i høj grad er nødvendig, når nu færdselspolitiet er så lidt synligt i lokalsamfundet.

Fotomanipulation er en meget gammel disciplin, lige så gammel som fotografiet selv.

Manglende indsigt

Det eneste nye er, at enhver amatør, på sin computer, selv kan lave nogle klodsede forsøg, der ikke narrer nogen med blot en rimelig erfaring. Når det hævdes, at politiet ikke besidder kompetence til at gennemskue disse bedragerier, må det skyldes en forglemmelse eller manglende indsigt. Så er vi tilbage ved politiets vilje til at acceptere hjælpen fra private.

De svages værn

Det kan hævdes, at overvågningssamfundet allerede er her. Det udgøres af privatpersoners millioner nye digitalkameraer. Der tages en endeløs strøm af fotos hver dag, og at nægte disse gyldighed på grund af politiets selvfølelse eller påståede inkompetence vil være dumt. Dokumentation er den svages værn mod den stærke.

Politiet kan ikke være alle vegne, men det kan borgerne.

Fra Dansk Fodgænger Forbund ønsker vi, at politiet modtager privates optagelser uden modvilje, og at politiet opretholder kompetencen til at vurdere disse tekniske beviser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.