Ekspert: Firmaer flytter til succes

Beliggenheden har stor betydning, når virksomheder skal sende de helt rigtige signaler om kreativitet og nytænkning.

Adressen siger mere, end man skulle tro. Den helt rigtige adresse kan signalere både nytænkning, mod og kreativitet. Mens det forkerte postnummer vidner om konformitet og vanetænkning.

Det er ved at gå op for mange mellemstore virksomheder i Københavns opland, og derfor hiver flere teltpælene op og rykker mod hovedstaden, fortæller Jesper Højbjerg, direktør i kommunikationsfirmaet Advice.

»I 1980'erne og 1990'erne holdt de mellemstore virksomheder til uden for København i glassiloer og betonblokke. I dag søger de i et større omfang tilbage til byen,« forklarer han.

Sådan en flytning har KHR Arkitekter netop foretaget: væk fra betondomicilet i Virum og ind til en mere moderigtig adresse på Holmen med Arkitektskolen som nabo. Flytningen kommer ikke bag på Jesper Højbjerg.

»Det er et klart signal fra virksomheden til kunderne om, at her er man åben for viden og kreativitet,« forklarer han.

Femårsflytning

Når spotlyset har flyttet sig fra produkter til virksomheden selv, så skyldes det den bølge af "corporate branding", der er over os, mener Lars Thøger Christensen, professor i kommunikation ved Syddansk Universitet.

»Det handler om at samle opmærksomheden mod organisationen og gøre den til brandet. Det er danske virksomheder langt mere opmærksomme på i dag, og corporate branding er blevet allemandseje i løbet af de seneste par år,« forklarer han.

Det er gået op for virksomhederne, at uanset hvor godt deres produkt er, vil der altid være et alternativ, vurderer brandingekspert Martin Lindstrøm.

»Derfor gælder det om at kunne adskille sig, f.eks. ved at signalere kreativitet,« uddyber han. Martin Lindstrøm ser dog også ulemper ved flytningerne:

»Spørgsmålet er, om man vil fortsætte med hvert femte år at flytte rundt efter de steder, der er in. Hvis man er rigtig god til branding, så opdyrker man derimod et brand, som ikke har relation til fysiske ting.«

Attraktiv arbejdsplads

Endnu en årsag til flytningerne mod smartere, mere kreative adresser er nødvendigheden af kvalificeret arbejdskraft. Der er nemlig begyndende mangel på vidensmedarbejdere og kreative medarbejdere, og det betyder, at virksomhederne må overveje, hvordan de tiltrækker den type arbejdskraft, fortæller Jesper Højbjerg.

»Det handler om at skabe en arbejdsplads, der er attraktiv for medarbejderne, og her kan beliggenheden lynhurtigt blive tungen på vægtskålen. Det er en del af et samlet signal, som i høj grad går ud på at tiltrække medarbejdere,« fremhæver han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.