ALT er tilladt!

Københavnerne er både modige og modtagelige over for nye strømninger i stilarterne. Samtidig blæser vi på naboen og klæder os, præcis som vi vil.

Hvem siger, at tern og striber ikke passer sammen?

At en småblomstret vest ikke ser helt fantastisk ud over en yuppieskjorte?

Eller at røde strømpebukser og grønne shorts ikke er det perfekte match?

Ikke rigtig nogen, lige for tiden. For de nye stilarter er over os, og hvad modelæren har at diktere netop nu, er næsten uhørt enkelt:

Gør, som du har lyst til.

"Anything goes" kaldes modens svar på laissez-faire opdragelse også: Alt er tilladt. Og eneste forudsætning for at ramme stilen så rent som muligt er at kunne slippe samtlige hæmninger løs, når det kommer til påklædning.

»Jo værre og mere skør en kombination man har på, jo bedre. Her er lige dele streetwear og cirkuskostumer. Man kan tale om en slags anti-mode, hvor man bevidst vælger at bruge tøj, som er håbløst umoderne, men som i nye kombinationer bliver unikke - forestil dig en haute couture-kjole sat sammen med et par buffalostøvler,« forklarer Caroline Hansen fra designerfællesskabet Femmes Regionales.

Hun sammenligner stilen med en pose blandede bolsjer og peger på den danske designer Henrik Vibskov og den amerikanske "it girl" Chloe Sevigny som festlige og stilsikre eksempler på stilen.

Modemiks

Femmes Regionales er ikke de eneste, der har opsnappet en ny løssluppenhed blandt københavnerne. Også Tor Andersen, modeekspert og en del af homobanden De Fantastiske Fem, ser en tydelig stilmæssig udbrydertrang.

»Folk er begyndt at mikse stilarterne meget mere. De er blevet bedre til at være ærlige med deres påklædning og sige: "Dette her er mig,"« vurderer Tor Andersen.

Det er en ny tendens, som går imod en tidligere tilbøjelighed til at være meget optaget af, hvad naboen mon ville tænke, og hvilket tøj man kunne tillade sig at trække i, mener modeeksperten. Det lyder måske som lidt af et provinsfænomen, men ikke desto mindre levede det også i bedste velgående i hovedstaden, understreger han. Og mange københavnerne lod sig da også påvirke af de små, provinslignende samfund, der findes i Københavns forskellige bydele, og som tidligere havde hver deres udprægede kendetegn, fortæller Tor Andersen og giver et par eksempler:

»Tidligere var Østerbro og Frederiksberg de lidt pæne, konservative bydele, hvor man boede, hvis man arbejdede i en bank og gik med skjorte, mens Vesterbro og Nørrebro var mere kunstneriske og eksperimenterende. Men nu kan du gå ned ad Østerbrogade og møde folk med "Bevar Christiania"-T-shirts.«

Stilmæssigt enevælde

Også Femmes Regionales mener, at der er sket en sammenblanding af de forskellige grupperinger, der tidligere knyttede sig til bestemte bydele. Lidt hænger der dog stadig ved fra fordums stilmæssige enevælde i de forskellige kvarterer.

»Firkantet sagt kan man sige, at man i Indre By klæder sig meget flashy, og at jo flere logoer der er på taskerne, jo bedre. Frederiksberg og Østerbro er garant for god, dyr og sikker smag. Nørrebro er lidt en broget flok, hvad der også er charmen. Der er et stort opbud af etniske klædedragter krydret med vrede, sortklædte unge fra Ungdomshuset. Vesterbro går for at være hjemsted for den kreative undergrund med kunstnere og designere,« forklarer Caroline Hansen og suppleres af Femmes Regionales-kollegaen Mie Albæk Nielsen:

»Men det er naturligvis en slem generalisering. Grundlæggende mener vi ikke, at man kan stavnsbinde en tendens til et bestemt sted.«

Og stavnsbindingen er da også blevet sværere. Det skyldes bl.a. de forandringer, der sker på boligområdet, og som påvirker de forskellige kvarterer, så de nu ikke blot huser én, men mange forskellige grupper, mener Tor Andersen.

Resultatet taler sit eget tydelige sprog: Københavnerne er blevet mere modige i deres påklædning.

Vis dit brand i tøjet

Den individuelle trend hærger nemlig landet som en orkan i disse tider, og den nøjes ikke med at hvirvle op i vores boligindretning, valg af bil eller måden, som vi lever vores liv på. De signaler, som vi sender gennem vores påklædning, er dyrebar information til vores omgivelser, og derfor skal de vælges med omhu.

For netop påklædning er en god kanal at kommunikere sit personlige brand ud til omgivelserne gennem, fortæller Anne-Mette Michaelsen, partner i Scorpio Strategi, der arbejder med personlig branding.

»Vi kommunikerer med hinanden på mange måder, men tøjet er den visuelt stærkeste måde at gøre det på. I forhold til personlig branding kan tøjet være med til at understrege, hvem vi er, og hvad vi står for,« forklarer hun.

Anne-Mette Michaelsen kan huske, hvordan hendes bedsteforældre plejede at sige, at "blåt og hvidt altid er pænt" - men så enkel er verden ikke længere, fastslår hun.

»Vi lever i en global verden, hvor vi ser og hører enormt meget hele tiden. Vi får inspiration alle steder fra, og det betyder, at utrolig meget er tilladt. Man behøver ikke at være en kedelig, forudsigelig revisor, der ligner alle de andre revisorer. Man kan godt have et helt andet brand og derfor også se helt anderledes ud,« forklarer Anne-Mette Michaelsen.

Det handler altså om at skille sig ud, om at finde sin egen stil og sin egen måde at udtrykke den på, uafhængigt af diverse grupper.

Men selv dét kan risikere at gå hen og blive endnu en gruppe-øvelse med det fælles mål at være så anderledes og individuelle som muligt. Og dog. For som bekendt er det andet end udseendet, der tæller, påpeger Caroline Hansen fra Femmes Regionales.

»Hvis man ser på "anything-goes"-folkene udefra, så kan det da godt være, at de ligner hinanden. Men folk har alligevel en følelse af at være specielle, og det er jo netop det, der betyder noget.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.