De psykisk syge skal i centrum
Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer så meget længere i debatten med Lene Kaspersen, men vil gerne rette op på et par misforståelser, der er opstået undervejs. For det første vil jeg understrege, at jeg har stor sympati med de psykisk syge og deres pårørende, som ofte lider hårdt under følgerne af sygdommen. Derfor er det også nødvendigt at prioritere psykiatrien mere i de kommende år, hvilket jeg arbejder for i mit daglige virke i Folketinget.
Minimum af tvang
For det andet er jeg netop ikke tilhænger af brug af tvang, eller i hvert fald kun tilhænger af brug af et minimum af tvang mod de psykisk syge. Derfor er det bedre at overtale de psykisk syge via brug af tillidsskabende foranstaltninger til at lade sig indlægge frivilligt i en periode, der er tilstrækkeligt lang til, at de kan komme på benene igen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at brug af tvang ove for psykisk syge ikke er nogen garanti for, at de forbliver raske, da de jo altid bliver lukket ud, når behandlingen begynder at virke. Jeg mener derfor, at det er bedre at satse på at opnå de psykisk syges tillid og derved fastholde dem i behandlingen med det gode.De bedste resultater
Hvad angår psykisk syge, der er personfarlige, mener jeg, at de skal behandles i den periode som domstolene fastslår, de skal være indlagt. De psykisk syge kriminelle skal i tilfælde af domsfældelse fastholdes i det psykiatriske system i overensstemmelse med strafudmålingen og samtidig behandles intensivt for at sikre dem mod tilbagefald. Alt i alt opnår man i mine øjne de bedste resultater, hvis man benytter en intens terapiform, der bygger på at opbygge en grundlæggende gensidig tillid mellem behandler og patient.Bedre samarbejde
Det værste der kan ske
Det værste, der kan ske, er, at der opstår en mistillid til systemet hos de psykisk syge, som bevirker, at de psykisk syge hellere vil stikke af end komme frivilligt og modtage hjælp. Jeg håber, at Lene Kaspersen vil forstå og acceptere, at det er den overbevisning, jeg er kommet frem til i mit mangeårige virke i sundhedspolitik. Jeg er dog sikker på, at Lene Kaspersen deler mit ønske om at sikre de psykisk syge en værdig tilværelse, men vi kommer nok ikke længere i substansen i debatten.
