Flere indbrud i byens biler

Pas dog på tingene! Sådan siger politiet, efter at antallet af tyverier fra biler er steget 28 pct. på et år.

Bilen holder der stadig. Men forruden ligger knust i 1.000 stumper på forsædet, og alle værdier i bilen er væk.

En irriterende oplevelse, som 450 bilejere har oplevet i København inden for den seneste måned. I samme periode sidste år blev der kun begået 350 indbrud i biler, og dermed er der sket en stigning på over 28 pct., viser tal fra politiet.

Stigningen i hovedstaden kommer til trods for et markant fald på 23 pct. i antallet af indbrud i biler på landsplan fra 49.542 i 2000 til 37.716 i 2005. I virkeligheden kunne man undgå indbrudene, hvis bare bilisterne ville tænke sig lidt om. Det mener politiet i hvert fald.

»Det ville fjerne problemet praktisk talt 100 pct., hvis folk fjernede deres værdier, som de har liggende fremme i bilen.

Tyvene bryder ind og tager det, de kan se, og som de umiddelbart kan få fat i: gps-modtagere, mobiltelefoner, punge, tasker og videokameraer på sæderne. Det er ikke så smart,« siger vicekriminalinspektør Svend Foldager fra Station Bellahøj.

Nemt at undgå

Samme besked får man hos politiet i Gladsaxe.

»Folk er utrolig lemfældige med at efterlade værdigenstande i bilerne, og mange indbrud kunne undgås, hvis de tog dem med eller gemte dem af vejen. Jeg synes, det er tåbeligt, for det er så lille en indsats, der skal til for at undgå det,« siger politiassistent Finn Ellebæk.

At indbrud i biler samtidig er svære at opklare for politiet, lægger politiet ikke skjul på. Det tager kun et øjeblik at smadre en bilrude med en bushammer, række hånden ind og snuppe de værdier, som måtte ligge fremme. Fingeraftryk eksisterer der ingen af, og tyven er væk, inden der er gået et minut.

Det går hurtigt

Selve ruden larmer ikke, når den går i stykker og falder ned på et sæde, og ifølge Svend Foldager skal man stå lige ved siden af for at høre det.

»Man skal bare blinke med øjnene, så kan det være sket,« siger han.

Alene i Station Bellahøjs område, som bl.a dækker nordvestkvarteret og Nørrebro, har der i den seneste måned været 200 indbrud i biler mod 140 i samme periode sidste år.

Det er en stigning på over 42 pct., og ifølge Svend Foldager er der ingen system eller mønster i indbrudene.

»Det foregår alle dage om ugen på alle tidspunkter af døgnet,« siger han og slutter med en opfordring:

»Pas dog på tingene! Læg værdierne i handskerummet, tag dem med dig, eller læg dem om i bagagerummet!«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.