Sidste tur gennem byen

Hver dag siden Copenhagen Jazz Festival begyndte, har Orion Brass Band trasket gennem Københavns gader med solen foroven og musikken og publikum omkring sig. I går gik bandet festivalens sidste tur.

Frederiksborggade kl. 12.50. En ældre dame spiser en softice. Fløden drypper ned på hendes dueblå trøje som en mælkehvid tåre. En mand forærer aviser væk. En gruppe på ca. otte i alderen 50+ er netop mødtes, og de giver hinanden kram og kindkys, mens en, den højeste og mest rødmossede kvinde, siger:

»Jeg syntes, at vi trængte til at komme ud at høre noget jazz.«

Men der er ingen jazz. Kun lyden af storby: slubren, støj og snak. Men så. Der er også en anden lyd. Lyden af skridt. Flere kommer til. Til sidst er Frederiksborggade ved de to banker indtaget af folk og snak. Så løftes en tuba et sted i mængden. Og jazzen tager over.

Jazz i 28 år

Siden sidste fredag har jazzen indtaget Københavns gader, idet Copenhagen Jazz Festival er blevet afholdt for 28. gang.

Og det har været 10 dage med masser af sol, musikere og besøgende. Selv om ingen tal endnu er opgjort, og man i øvrigt ikke kan sige præcist, hvor mange lyttende besøgende der er til festivalen, er der ingen tvivl om, at 2006 er festivalens hidtil mest besøgte.

»Der har i år været over 250.000 besøgende. Kun en enkelt koncert har været aflyst, og vi har haft mere forsalg end nogensinde før, ligesom stort set alle de større arrangementer har været udsolgt,« siger festivalleder Signe Lopdrup, der samtidig fortæller, at de har betjent flere internationale journalister end nogen sinde, og at det tyder på, at interessen for festivalen breder sig.

Fodkommunikation

På Frederiksborggade er tubaen blevet akkompagneret af saxofoner, trompeter, trækbasun og trommer. Snakken er forstummet, al kommunikation foregår fra de omkringståendes fødder, der iklædt sandaler går op og ned i takt til musikken. Der er ca. 100 mennesker forsamlet om Orion Brass Band, der bliver ledet af Anders Laursen på saxofon, som har været med i alle 28 år.

Så rører nogen på sig, og bandet lever op til betegnelsen "streetparade" ved at bevæge sig ned ad gaden. Foran dem løber musikkens toner i forvejen som legesyge børn. En hjemløs svinger sine arme og tager et par danseskridt, idet han forsøger at sælge "Hus Forbi" til folk i karavanen. Fra en bænk rejser en mand sig med sin dåsebajer og danser et øjeblik med den, som var den en smuk, ung kvinde. Karavanen går videre. Forbi de spisende på Kultorvet, hvor flere stopper med at tygge for ikke at lade egen gumlen tage tonernes dybde. Forbi de stillestående mannequiner. Og da et blåt skilt peger mod højre, går hele karavanen mod venstre ned ad Fiolstræde, ledt på vej af jazzens toner som kvæg af en fårehunds bjæffen.

En stol på ryggen

I mængden er Annie og Bjarne Hansen. De har hver en grøn klapsammenstol på ryggen. Når karavanen standser, finder parret deres stole frem. Ca. ti år med jazzfestival har nemlig lært de to et par tricks.

»En, to, tre, fire. Hmm. Vi har vel været til en 20-25 koncerter i ugens løb« fortæller Annie Hansen fra sin foldudstol. Parret kan bedst lide god, gammeldags mainstreamjazz, der swinger. På spørgsmålet om, hvorfor de så godt kan lide jazz, svarer Bjarne:

»Det har den der ... « og Bjarne vipper eftertrykkeligt med sin højre fod.

»Og så er der så dejligt mange på min alder. Det er jo præget af gråt hår,« siger han med en blik rundt på forsamlingen, der for de flestes vedkommende ganske rigtig har en grånende manke, og som Bjarne er iklædt kakishorts og T-shirt. Begge synes, at det har været en kanon jazzfestival.

»Men det har også sin charme, når det regner,« siger Annie med et blik på den blå himmel.

»For så er det kun de hærdede, som kommer,« smiler Bjarne.

Når de har fulgt Orion Brass Band til vejs ende, skal de nok en tur forbi mindeankeret i Nyhavn.

»Og så ender vi nok på Long John,« smiler Annie.

Jazz er god motion

»Det kræver god motion både at spille og gå de små to timer, som vi har gjort hver dag under festivalen,« fortæller Børge Ehler, der spiller trækbasun i bandet. Og selv om sol er godt for besøgstallet, er den varm for musikanterne, der søger ly, når de kan komme til det. Under to træers skygge gør karavanen holdt til lyden af let fløjtespil. Da de atter ledes på vej, er det gennem Jorcks Passage.

Inde i passagen er det, som om 10 musikere yderligere er kommet til, for murerne samarbejder med musikanterne, til musikken er så høj, at jazzen sparker alle tanker ud. En ung kvinde, der sælger belgiske vafler, griner og overgiver sig til jazzen, der unægtelig må overdøve musikken i hendes øresnegle.

Som karavanen ledes op ad Strøget, stopper shoppende enten op eller følger karavanen.

Børn danser på skuldrene af deres forældre. Enkelte folk går forbi med et udtryk af skummende raseri, fordi de ikke kan komme igennem hurtigt nok. Men de fleste smiler nu, mens de nu over 100 voksne mennesker ledes ned mod vandet til tonerne af sommerens jazz, mens tubaens hoved kigger ud over forsamlingen.

I Nyhavn tager turisme-trafikken over, og en båd gøres klar, for i denne historie er der ingen, der drukner. Og jazzen fortsætter, idet dens spillemænd glider ud fra havnen en sidste gang i dette års udgave af jazzfestivalen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.