En mærkelig verden af køn

I sidste weekend blev der afholdt queer-festival i København. Forskellige steder rundt omkring i byen var der udstillinger, happenings, workshops og debatforedrag med udgangspunkt i queer theory. Det hele afsluttedes med et brag af en fest i Råhuset på Vesterbro lørdag aften og nat. Men hvad er queer egentlig? Queer er en måde at se på, opleve og leve køn. Det er en international subkultur, der nogle steder er blevet inspireret af og nogle steder har inspireret en teoriretning inden for kønsforskning, der kaldes queer theory.

Til festen i Råhuset var mange af deltagerne personer, der har partnere af deres eget køn. Der var også en del mænd i kjole, kvinder med påklistret skæg, bredskuldrede kvinder med basstemmer, og mænd, der engang havde bryster og hed Lis.

Ikke kun seksualitet

Men queer er ikke en kultur for homo-, bi- og transseksuelle samt transvestitter, som man måske kunne forledes til at tro. Queer er lige så meget for f.eks. kvindelige computernørder eller bodybuildere, enlige fædre med forældremyndighed og metromænd, kvinder, der ikke barberer sig under armene, og mænd, hvis yndlingsfarve er lyserød. Queer handler ikke nødvendigvis om seksualitet, men om at bryde med en kulturs forventninger om en bestemt kønslig opførsel. Alle mennesker, der på nogle punkter falder uden for de stereotype opfattelser af, hvad en rigtig mand og en rigtig kvinde er, er queer. Det vil i realiteten sige os alle sammen, uanset om vi ved det eller ej - og uanset, om vi vil indrømme det.

Det perfekte menneske

Hvilken betydning har kønnet for et menneske? Dette er et spørgsmål, vi alle må tage stilling til lige fra starten af vores opvækst. Alle kendte kulturer indtil nu har været organiseret og struktureret med en arbejdsmæssig opdeling af mandlige og kvindelige individer. Der findes ligeledes forestillinger i alle kendte kulturer om, at der eksisterer en mandlig og en kvindelig sfære, både fysisk og symbolsk, der er forskellige fra hinanden. Ofte er det, der i en kultur opfattes som henholdsvis maskulint og feminint, blevet defineret som modsætninger, og ofte er det maskuline blevet værdisat højere end det feminine.


I den vestlige verden er der en lang historisk tradition for at tænke køn på denne måde. I antikken beskrev Aristoteles manden som prototypen på det perfekte menneske og kvinden som en afvigelse, der opstod, hvis materien, som fosteret skulle dannes af, blev forurenet. Mænd blev beskrevet som stærkere, smukkere og mere intelligente end kvinder, og Aristoteles argumenterede for, at disse naturlige forskelle på mænds og kvinders egenskaber og evner klart viste, at der var forskellige formål med deres eksistens. Mænd var med andre ord på grund af deres fysik skabt til at udkæmpe krige og styre stater, mens kvinder var skabt til at videreføre menneskeslægten ved at føde og opfostre børn.

Empiriske beviser

Aristoteles' måde at ræsonnere på kan genfindes i hovedparten af de naturvidenskabelige værker om menneskets køn, både fra hans samtid og fra de omkring 2000 år, der er gået siden. Naturforskere begyndte dog først fra slutningen af 1700-tallet at finde empiriske beviser, der kunne underbygge teorien om en forskel indeholdt i mænds og kvinders materie. Observationer af æg- og sædceller, af kønshormoners forskellige virkninger og af kønskromosomer er nogle af de væsentligste opdagelser, som har understøttet de flere tusind år gamle forestillinger om, at hanligt og hunligt er fundamentalt forskelligt.

I dag videnskabeliggøres disse forestillinger ofte af den biologiske forskning, hvis konklusioner ofte er modererede udgaver af de samme forestillinger om køn, som Aristoteles fremsatte.

Udvikles i livmoderen

I den internationale forskning i årsager til homoseksualitet er en af hovedteserne, at mandlig homoseksualitet udvikles i livmoderen, ved at det mandlige foster ved påvirkning af kvindelige kønshormoner feminiseres og fejludvikles seksuelt til at foretrække mænd. Denne teori reproducerer dels det antikke synspunkt, at det er en forurening af den mandlige materie, der giver kvindelige fysiske og psykiske træk. Dels forudsætter den, at mænd, der begærer mænd, har "feminine" karaktertræk og dermed afviger fra, hvordan en sund og veludviklet mand bør være. Maskulint og feminint tænkes dermed som modsætninger, der normalt er separerede, og hvis et individ udviser en kønslig adfærd, der anses for at være for blandet, defineres den som afvigende og somme tider sygelig.

En broget verden

Hvis man betragter mænd og kvinder på andre måder end ud fra statistiske gennemsnit, viser det sig imidlertid, at den kønslige verden er langt mere broget end sort-hvid. Sammenligner man mænd og kvinder, kan der findes flere ligheder mellem fysik og adfærd end forskelle. Ser man på forskellene, finder man ud af, at mænd og kvinder er forskellige, mænd og mænd er forskellige, kvinder og kvinder er forskellige - og spredningen i mænds og kvinder indbyrdes forskelligheder er større end forskellene på mænd og kvinder generelt set. Med andre ord har nogle mænd og kvinder langt mere tilfælles med hinanden, end de har med visse personer af deres eget køn.

Videnskab ikke neutral

Man kan spørge, hvorfor man inden for nogle dele af den naturvidenskabelige forskning ønsker at bevise, at der findes væsentlige forskelle på mænds og kvinders fysik og adfærd. Ofte præsenteres målet som "at opnå viden". Men forskningsgenereret viden er til alle tider blevet brugt til at argumentere politisk for, hvad der vil være "det gode samfund". Der er inden for de videnskabelige miljøer kommet en høj grad af bevidsthed om, at videnskab ikke er neutral og værdiløs. Den viden, man kan opnå gennem et forskningsprogram, er fuldkommen styret af, hvilke spørgsmål man stiller, og hvilken synsvinkel man lægger på en problemstilling. Spørgsmålet om kønnets betydning for et menneske forudsætter, at det biologiske køn er dét grundlag, der skaber betydning og spiller en afgørende rolle for, hvordan et menneske vil blive, og hvilke livsvilkår, det kommer til at få.

Forestillinger om køn

I sociologisk og humanistisk kønsforskning har man i de seneste 30 år stillet et andet spørgsmål, nemlig hvilken betydning et menneskes forestilling om, hvad dets køn indebærer, har for det. Svaret har her indtil nu været, at vores forestillinger om køn former ikke blot den måde, der forskes i køn på, men også vores konkrete liv og muligheder for at vælge, hvordan vi repræsenterer og manifesterer os selv kønsligt. Queer theory er et forsøg på at gøre op med den tanketradition, der tænker køn som en mandlig og en kvindelig modsætning. I stedet arbejdes der med at generere viden om de store forskelle på kønslig adfærd, der kan være mellem forskellige grupper af mennesker af samme køn, alt efter hvilken klasse, alder, etnicitet, seksuel orientering etc. de tilhører.

Flere muligheder

Er vi determinerede af vores biologi, af gener og hormoner til at have bestemte præferencer og ønsker for vores liv? Dette spørgsmål har optaget mennesker i den vestlige verden i mere end 2000 år, uden at nogen er kommet frem til et endegyldigt svar. Jeg tror ikke, spørgsmålet kan besvares endeligt. Men hvis man ikke tror, at vi er determinerede af vores biologi til at føre et bestemt liv, kan man spørge, hvilke forestillinger om køn, der giver et menneske det bedste liv: at have en forestilling om, at man kun kan få et godt liv, hvis man beskæftiger sig med nogle specifikke aktiviteter, som er naturlige for ens køn? Eller at have en forestilling om, at mennesker er forskellige og har forskellige evner og ønsker, men at disse ikke er bestemt af, hvilken krop man er født med, men af hvilke forestillinger man har om, hvad der er muligt at gøre for mænd og kvinder?

En mangfoldig verden

Queer theory antager, at det giver mange muligheder og et rigt liv at gå ud fra det sidste. Forestillingen om, at vi kan vælge og medvirke i konstruktionen af vores egen kønsidentitet, kan give mulighed for i tankerne at eksperimentere med forskellige ideer, der sprænger de kønsstereotype forestillinger om, hvordan man kan leve som mand eller kvinde. Den giver også større mulighed for at forstå og acceptere andre menneskers individuelle valg af kønsligt udtryk. Dermed kan den hjælpe med til at ophæve kønslige hierarkier og skabe følelser af sympati og samhørighed mellem mennesker på tværs af køn og seksuelle præferencer. Man kunne sige, at i stedet for at se den kønnede verden som sort/hvid og anse alle kønslige variationer for at være afvigelser, der mere eller mindre nærmer sig noget rent maskulint eller rent feminint, åbner denne synsvinkel op for at se på verdens mangfoldige og forskellige farver i de kønslige udtryk.

Sidste weekends fest i Råhuset synes jeg viste, at verden bliver mere mangfoldig og farverig, når man ser den ud fra en queer synsvinkel.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.