Tæsket for at nægte at begå drab

En 43-årig pakistansk mand fra Birkerød nægtede at dræbe sin søster og blev i stedet banket af et familiært tæskehold.

Dræb din søster!

Sådan lød ordren fra en 70-årig pakistansk far til sin 43-årige søn i Birkerød. Ifølge den rasende far skulle drabet rette op på familiens ære, som var blevet krænket, fordi den 31-årige søster ville ud af sit arrangerede ægteskab. Men den 43-årige familiefar nægtede pure at adlyde ordre og tog samtidig søsterens parti. Det fik i første omgang familien til at udstøde sønnen, men det var åbenbart ikke nok. Sent om aftenen den 9. juni i år mødte et regulært tæskehold bestående af mandens far, to svogre og fire andre pakistanske mænd op på mandens bopæl på Nørrevangen i Birkerød.

Her gik de amok med cricketbat og trækøller på den 43-årige mand, hvis egen kone og søn fra altanen kunne se bedstefaderen gennembanke faderen. Den 43-årige mand blev slået til blods og fik slag og spark på både arme og ben, ligesom han fik en stor flænge i panden.

Jagtet i døgndrift

Da politiet nåede frem, havde tæskeholdet taget flugten, mens venner havde transporteret den forslåede far til sygehuset i Hillerød.

»Vi mener, at overfaldet er direkte afledt af faderens afslag på at ombringe sin egen søster,« siger kriminalkommissær Henning Svendsen fra Helsingør Politi.

Faderen og de to svogre blev alle anholdt i døgnet efter overfaldet, og siden har politiet jagtet de fire øvrige personer i døgndrift. En 41-årig pakistansk mand blev fængslet i sidste uge, mens politiet onsdag anholdt yderligere to mænd, som torsdag blev varetægtsfængslet foreløbig frem til den 27. juli. Den sidste mistænkte menes at være stukket af til udlandet.

»De varetægtsfængslede er alle sigtet for kvalificeret vold. Derudover har vi sigtet faderen for forsøg på medvirken til manddrab. Søsterens sikkerhed er der taget hånd om,« siger Henning Svendsen.

Det er ikke mere end to uger siden, at der faldt lange fængselsstraffe til en anden pakistansk familie for drabet på den 18-årige pige Ghazala Khan i Slagelse.

Forfatteren Muhammad Rafiq har selv prøvet at hjælpe en søster ud af et arrangeret ægteskab, hvilket han skrev om i bogen "Kærlighed kan ikke arrangeres". Han siger om sagen fra Birkerød:

»Familien frygter ikke livstidsdomme. Dette handler om familiens ære og prestige.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.