Da sygehusvæsnet fik dødsstødet
Det var ikke uberettiget, at hospitalsvæsnet i Danmark af WHO opnåede en 36. plads.
"Dødsstødet" indtraf allerede 1981, da fhv. amtsborgmester Per Kaalund gennemtrumfede, at danske læger fra at arbejde ca. 70 timer pr. uge inkl. nattevagter nu blev påtvunget kun at arbejde 37 timer pr. uge.
Den korteste arbejdsuge set på verdensplan.
Med så lavt et timeantal uddannes begribeligvis ingen kompetent læge - specielt ikke inden for kirurgi.
Mesterlæren afgik ved døden det fatale "skæbneår" med et deraf følgende stigende antal "utilsigtede hændelser".
De overlæger, der burde videregive yngre læger en oplæring mht. den nødvendige ekspertise, har i dag for vane at ile fra det kommunale sygehus, de er ansat på, til en, for dem, ekstra indtjeningsmulighed: At være ansat både kommunalt og på et privathospital.
De uger, hvor lægerne afspadserer pga. hospitalsvagter på offentlige sygehuse, benyttes "dygtigt" til også at score kassen på hospitaler i Sverige eller Norge, og hvor en "hvilende" læge kan indtjene 100.000 kr. pr. måned.
Min egen omend lille sygehushistorie kan måske belyse problematiken:
Jeg snublede over en sten og brækkede mit håndled. På Gentofte Amtssygehus havde en beroligende og erfaren (udenlandsk) læge vagt.
Han fik manipuleret ledet på plads og sørget for en grundigt pålagt gipsskinne. Fjorten dage efter skulle hånden beses på ortopædkirurgisk afdeling.
En ung læge viste mig smilende et røntgenfoto, omend hidrørende en anden patients knoglebrud. Da gipsen skulle tages af fire uger senere, stod endnu en nyudklækket læge parat med en saks, med hvilken hun (uagtsomt) søgte at brække mit håndled påny. Hun klippede i gipsen. Mine smertenshvin fik hidkaldt en rar og garvet sygeplejerske, som vidste, at det hverken var håndledet, som skulle genopbrækkes eller huden, der skulle klippes i, men blot selve gazen omkring skinnen.
Da mit håndled skulle "synes" for 3. gang, bad jeg om at blive tilset af en erfaren læge, men umuligt. Jeg søgte derfor hjælp på en privat klinik. Dér fik jeg en upåklagelig behandling af en kompetent læge. Lægen var tilmed overlæge - ANSAT PÅ GENTOFTE AMTSSYGEHUS! - der kl. 13.15 kom ilende fra sit kommunale job til pågældende klinik. Jeg forelagde denne adfærd for Gentofte Amtssygehus direktør, som imidlertid afviste min påstand om, at slig arbejdsgang var uacceptabel. Så hvem aner lys for enden af tunnelen?
