Grøn, men beskidt cykelby

Metroen og byens grønne arealer begejstrer to turister fra Schweiz. »Men hvorfor smider I skrald ud af bilvinduet?,« spørger de.

Rosenborg, Christiania, Stevns Klint, Rundetårn, Operaen og Botanisk Have. 18-årige Stefanie Lehmann og Jonas Lichtenhahn fra Schweiz har på kun fem dage i København allerede set en god del af Sjællands seværdigheder. Indtil videre med positive oplevelser og en gylden hudfarve som resultat.

»Vi vil helst ud at se noget, når vi er ude at rejse. Ellers får man ikke rigtig et indtryk af det sted, man besøger,« siger de.

Som i mange andre forhold er det kvinden, der har bestemt feriemålet.

»Jeg kan godt lide Norden og har aldrig været i København før. Og vi har ikke fortrudt. Her er smukt, og vejret er godt,« siger Stefanie Lehmann og misser med øjnene bag de mørke solbriller.

»Folk virker ikke vrede«

Selv om de så billederne af flagafbrændinger og vrede muslimer i fjernsynet, da Muhammed-krisen var på sit højeste, var det ikke noget, der fik indflydelse på valget af destination.

»Jeg tænkte faktisk overhovedet ikke over, at det var i Danmark, de tegninger blev lavet, da vi bestilte turen,« siger Stefanie Lehmann, og kæresten tilføjer:

»Man glemmer nok hurtigt sådan nogle ting. Folk her er jo flinke og virker stille og rolige og ikke vrede eller aggressive. Stemningen i byen er meget afslappet, se bare på alle de cyklister, som triller rundt inde midt i byen,« smiler Jonas Lichtenhahn.

Måske pga. byens afslappede stemning har de unge schweizere ikke skænket risikoen for terror en tanke.

»Hvis man lader sig skræmme, så gør man jo, som terroristerne gerne vil have. Så vinder de jo,« lyder forklaringen.

Metro og skrald

De to unge turister bor på vandrerhjemmet ved Bella Center og har været godt tilfredse med indkvarteringen. Bortset fra, at der er et pænt stykke vej fra Amager ind til byen. Men så har den nærliggende Metro været et hit.

»Det er en hurtig og effektiv måde at komme frem på. Den er I vel glade for i København,« spørger turisterne.

Hvad, synes I, er det bedste ved København?

»Ud over Metroen er det de mange grønne arealer og haver. Byen er meget grøn i forhold til f.eks. Bern eller Berlin. Og så er her rigtig mange cykler i forhold til i Schweiz, hvor de fleste kører i bil.«

Og det værste?

»Her er ikke så rent. Folk smider bare deres affald på jorden. Og vi har flere gange set folk kaste skrald ud af bilvinduer. Det oplever man altså meget sjældent i Schweiz. Hvorfor venter I ikke bare, til der kommer en skraldespand,« spørger de undrende.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.