Udenlandske arkitekter sætter aftryk i København

Arne Jacobsen, Henning Larsen, Schmidt, Hammer & Lassen er danske arkitekter, der har sat deres præg på den danske hovedstads bygningsværker. Men i fremtiden skal vi også glæde os over værker, som arkitekter med udenlandsk klingende navne står bag.

Børsen, Rosenborg og Rundetårn har inden for de seneste år fået selskab af Den Sorte Diamant og Operaen, der alle, nye som gamle, fungerer som vartegn for København. Men fremtidens København vil i stigende grad blive bygget med indflydelse fra udenlandske og internationale anerkendte arkitekter.

Daniel Libeskind er bare en ud af flere verdensberømte arkitekter, der er hentet til Købehavn. Han skal med sin arkitektoniske masterplan bringe liv ind i området omkring indkøbscentret Field's.

Libeskinds Ørestad

På et område på næsten 100.000 kvm skal Daniel Libeskind, der har stået for genopbygningen af Ground Zero i New York, fremtrylle en bykerne bag indkøbscentret med boliger, gallerier, biografer, kontorer og hoteller. Arkitekten sagde i forbindelse med præsentationen af projektet i Ørestad City i forrige uge, at hans vision er:

»At få nogle af Københavns kvaliteter gengivet i det 21. århundrede.«

Hvordan det ender, vil vi få at se om syv-otte år, når Ørestad City skal stå færdig, men Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør i Ørestadsselskabet, er sikker på, at de udenlandske arkitekter er med til at understrege det høje ambitionsniveau, som Ørestadsselskabet har kæmpet for at gennemføre i området.

Kramers krav

»Fra vores side er det helt bevidst, at også udenlandske arkitekter skal være med til at præge opbygningen af Ørestad. Vi har i forbindelse med byplanlægningen for Ørestad sat som krav, at det er det ypperste, der skal finde sted i denne nye bydel, og det kan de udenlandske arkitekter som Nouvel, Libeskind og Steven Holl være med til,« siger Jens Kramer Mikkelsen. Ørestadsselskabets direktør tror på, at konkurrencen fra de udenlandske stjerner kan være med til at inspirere de danske tegnestuer og styrke det høje ambitionsniveau i Ørestad generelt.

Nouvels vartegn

Et af de projekter, der allerede er godt i gang med at blive realiseret i Ørested, er den franske arkitekt Jean Nouvels koncertsal i DR-Byen.

»Ørestad har brug for vartegn og DR's koncertsal er et af dem, ligesom Tiegtenskollegiet også er det,« siger Jens Kramer Mikkelsen og henviser til de danske tegnestuer, der eksempelvis står bag det nævnte kollegium og Ferrings kontor.

»Det er vigtigt, at vi har noget, vi kan referere til, når vi bevæger os rundt i byen og eksempelvis skal forklare, hvor vi bor eller arbejder. Mere generelt betragtet, så har enhver by brug for vartegn, og København kan sagtens rumme flere,« siger Ørestadsselskabets direktør.

Det er lang tid siden, at udenlandske arkitekter har været så populære i hovedstaden, og det hele begyndte egentlig med Zaha Hadids museumstilbygning på Ordrupgaard.

»Efter flere hundrede års tomrum åbnede vi ballet ved at vælge en udenlandsk arkitekt,« siger Anne-Birgitte Fonsmark, Odrupgaards direktør og fortsætter:

»Kort tid efter blev Jean Nouvel valgt til at bygge DRs koncertsal, og så er der jo kommet mange flere til siden hen.«

Turisterne kan lide dem

En fuldstændig enig dommerkomite valgte Hadids projekt, der blev inviet i august sidste år.

»Zaha Hadid var helt bevidst inviteret til at deltage i konkurrencen, fordi jeg synes, hun er et åbenlyst talent. Hun er dygtig til at indleve sig i stedet - med varsomhed og harmoni, og samtidig opfylder hun vores krav om eksklusivitet, som den gamle bygning og vores udstilling signalerer,« siger Anne-Birgitte Fonsmark.

Netop Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard kan man læse om i de udenlandske medier.

»Generelt set fremstiller de udenlandske medier København som en kreativ by, der forstår at indrette sig på en begavet måde,« siger afdelingschef Geir Aasgaard Hansen fra Visit Denmark. Turisterne finder de danske som udenlandske vartegn i København spændende, og de nævnes som en årsag til, at København er et besøg værd.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.