En cykeltur i den stille by
Efter en begivenhedsrig søndag havde jeg lagt mig til hvile så tidligt, at jeg var på mandagens første cykeltur allerede fra lidt i 03 til kvart i 04.
Selv på Østerbrogade var der så stille, at min ellers ret støjsvage dynamo lød larmende.
Når jeg holdt for rødt i et kryds uden akustisk signal for blinde fodgængere, kunne jeg have hørt en knappenål falde til asfalten. Det var en stor kontrast til min cykeltur søndag morgen, som først fandt sted ved femtiden.
Ved lukketid
Da var der en del mennesker på gaden tæt ved Park, hvor det var lukketid for natklubben.
Stedet måtte passeres med nedsat fart og stor forsigtighed.
Da jeg var nær en yngre dame, der så gladere ud end de fleste, kunne jeg ikke lade være med at sige: »Go' morgen frøken«. Hun svarede med et let klap på den af mine baller, der var inden for hendes rækkevidde ved min forbikørsel.
Tak frøken!
