København

Fem personer kørt på hospitalet efter trafikulykke

To biler kørte fredag formiddag sammen i et kryds. Ved ulykken kom en cyklist også til skade.

Fem personer er bragt på hospitalet efter en trafikulykke på Gammel Køge Landevej ved Åmarkvej.

Det oplyser vagtchef Henrik Andreasen ved Københavns Vestegns Politi.

Ulykken skete fredag formiddag, da to biler kørte sammen. Ved sammenstødet kom en cyklist også til skade.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.20. De to biler stødte sammen i krydset ved Gammel Køge Landevej og Åmarkvej.

Fire ambulancer blev tilkaldt. Vagtchefen fortæller, at fire personer er kørt på Hvidovre Hospital, og en person er bragt til Rigshospitalet.

Cyklisten er en af dem, der er kørt på hospitalet. Vagtchefen ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor alvorligt de fem er kommet til skade.

Gammel Køge Landevej er stadig spærret i nordgående retning på grund af ulykken. Det vides endnu ikke, hvorfor de biler stødte sammen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her