*

København

Politi afspærrede plads i København efter brud på gasledning

Nikolaj Plads blev afspærret, efter at der skete brud på en gasledning. Politiet evakuerede folk.

Københavns Politi afspærrede i en kort periode et område omkring Nikolaj Plads i København. Det skete på grund af et brud på en gasledning, og politiet evakuerede folk.

Kort før klokken 14.00 er afspærringen ophævet igen. Det oplyser politiet på Twitter.

Nikolaj Plads ligger i det indre København. Det er uvist, hvor mange mennesker politiet var nødt til at evakuere.

- Nødvendig evakuering foretaget, skrev politiet blandt andet tidligere på det sociale medie.

Hvordan bruddet på gasledningen skete, er ikke oplyst.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her