Overblik: Inderhavnsbroen har været otte år undervejs

Efter adskillige forsinkelser er Inderhavnsbroen mellem Nyhavn og Christianshavn endelig blevet indviet.

Efter tre års forsinkelse blev Inderhavnsbroen mellem Nyhavn og Christianshavn endelig indviet torsdag aften.

Den såkaldte "Kyssebro" har været ramt af adskillige forsinkelser og budgetoverskridelser.

Få her et overblik over den besværlige rejse:

* I 2008 besluttede Københavns politikere at bygge broen med stor økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden.

* Broen var projekteret til at koste 200 millioner kroner, men på grund af de mange forsinkelser er udgifterne steget. Derudover venter et retligt efterspil.

* Broen er en skydebro, der spænder næsten 70 meter mellem pillerne. Gang- og cykelbroen forbinder Nyhavn og city med Christianshavn, Operaen og de nye byområder på Holmen.

* Broens bevægelige stålfag kører på skinner, og hvert brofag er knapt 7 meter bredt og 50 meter langt og vejer 250 ton.

* I maj 2012 opdager stilladsfolk, at de ti bærende bropiller i havnen er støbt 60 centimeter for høje på grund af fejlagtige tegninger.

* I marts 2013 viser det sig, at den spanske producent af de to bevægelige brofag af stål på hver 250 ton har lavet store fejl.

* I april 2013 bliver der konstateret revner i betondækket på op til en halv millimeter.

* I sommeren 2013 opdages det, at betondækkene buer nedad og "hænger" i søjlerne.

* I august 2013 går hovedentreprenøren Pihl & Søn konkurs. Arbejdet går helt i stå i omkring ni måneder.

* I december 2013 oversvømmes maskinrum i stormen Bodil på grund af manglende overdækning. To elektromotorer totalskades.

* I vinteren/foråret 2014 viser flere prøver af betonen, at den ikke havde den nødvendige trykstyrke, men det viser sig at være falsk alarm.

* I september 2014 erkender den nye entreprenør Valmont, at den nye polske producent ikke kan levere til tiden på grund af tekniske vanskeligheder.

* I august 2015 viser der sig at være problemer med wiresystemet.

* I november 2015 viser det sig, at hjulparret, der ruller stålfagene frem og tilbage - det såkaldte boogiesystem - er underdimensioneret.

* I juni 2016 skulle broen stå klar. Men den bliver forsinket igen, da åbne/lukke funktionen driller. Afleveringstidspunktet er nu rykket til begyndelsen af juli.

* 7. juli. Inderhavnsbroen bliver endelig indviet.

Kilde: Politiken og Københavns Kommune.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.