København

Københavns Rådhus vil vie spontane par på skuddag

På skuddagen arrangerer Københavns Rådhus vielser, hvor man kan komme ind fra gaden og sige ja til hinanden.

- Vil du gifte dig med mig?

Oftest er det manden, der falder på knæ, men hvis du er kvinde, og din udkårne er lidt sløv, er det bare med at udnytte, at det i år er skudår.

Ifølge traditionen kan kvinder fri til deres elskede på skuddag onsdag 24. februar. Og traditionen siger også, at mændene skal sige ja. Ellers skal han betale med 24 handsker eller 24 strømper.

Også Københavns Rådhus markerer dagen. Her kan man gribe chancen og blive gift med det samme. Rådhuset tilbyder såkaldte straksvielser, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og sige "ja" til hinanden.

- Det er en happening, og jeg tror, rigtig mange synes, det er sjovt, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF).

- Vi pynter lidt ekstra op på rådhuset og flirter med den gamle skik om, at kvinder på skuddagen kan sikre sig et ja fra deres udkårne, siger han.

Det er Carl Christian Ebbesen selv, der kommer til at stå for vielserne på dagen. De kommer til at foregå mellem klokken 10 og 18.

- Det kunne være sjovt, hvis der er nogle, der får ideen på selve dagen, siger borgmesteren.

- Men det er jo en stor beslutning af blive gift, så der er sikkert mange, der bare vil bruge anledningen til at få ordnet papirerne, fortsætter han.

Man behøver ikke medbringe dokumentation, medmindre man har boet i udlandet inden for de seneste år. Er det tilfældet, bliver man nødt til at tage en civilstandsattest med fra det land, man har boet i.

Københavns Rådhus har en gang tidligere arrangeret straksvielser. Det var den 12.12.2012, hvor 69 par valgte at blive gift.

Når det i år er skudår, er det, fordi Jordens rotation om Solen varer 365,24 dage. Det ekstra kvarte døgn bliver til et ekstra døgn hvert fjerde år. Derfor har februar i skudår 29 dage og ikke 28.

Skuddagen blev indført i den romerske kalender, hvor 23. februar var årets sidste dag. For at rette op på året blev der smidt en ekstra dag bagpå. Derfor er 24. februar skuddagen og ikke 29. februar.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
En dansk koreaner
Ann Lind Andersen er koreaner, men hun er først ved at finde ud af, hvad det vil sige. Som fireårig kom hun hertil blandt nogle af de første koreanske adoptivbørn, og som de fleste andre i hendes generation af koreanske adoptivbørn, er hun vokset op som dansk, men nu er nysgerrigheden vakt.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her