Tre fældningstruede træer reddet i skæbnetimen

Først var planen, at seks store lindetræer på Nørrebros Runddel skulle lade livet. Men nu er tre af dem blevet reddet.

Artiklens øverste billede

"Træerne skal fældes"

Det er beskeden på de sedler, som Københavns Kommunes afdeling Byens Fysik har sat op på seks store lindetræer på Nørrebros Runddel.

Træerne skal "udskiftes" i forbindelse med ombygningen af Nørrebrogade, og arbejdet vil blive udført i uge 25, skriver Byens Fysik.

"Det er nødvendigt at fælde lindetræerne, fordi de er i dårlig stand med gamle beskæringsskader. Desuden er de eksisterende plantehuller for små, hvilket er med til at give træerne dårlig vækst," lyder det på skiltene.

Men det er Sandra Høj fra bevægelsen Red Byens Træer ikke enig i.

"Det er store og flotte træer, og det giver slet ikke mening at fælde dem. Det er den samme undskyldning hver gang. Men der er ingen træer i København, der har store plantehuller, og de træer ser flotte og raske ud," siger hun til Jyllands-Posten.

Bevægelsen har både startet en debat om træernes skæbne på Facebook og på Twitter.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Stifteren af Red Byens Træer kan ikke forstå, at træerne overhovedet skal fældes.

"Jeg er nødt til at stille mig ned og snakke med dem, der har fået opgaven med at fælde dem. Det er ikke sikkert, de ved noget om det, men i sidste ende kan det jo være, at jeg må stille op og klamre mig til et træ, selvom jeg jo kun kan taget et enkelt," siger hun.

Hun har lavet bannere og vil forsøge at mønstre flere borgere, som kan holde vagt ved træerne, så de ikke bliver fældet, før der er blevet givet et svar på, hvorfor de skal ned.

Og det svar er Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell kommet med. Han har holdt et møde mandag om træernes fremtid.

"Der er godt nyt og knap så godt nyt. Ét træ er et såkaldt risikotræ, som har det så dårligt, at det kan risikere at knække grene af i hovedet på forbipasserende. To andre er godt på vej i samme retning. Det er træls. Efter det alvorlige uheld i Fælledparken for et par år siden er det svært at argumentere for ikke at reagere i en sådan situation. Det betyder, at vi er nydt til at fælde de tre træer af sikkerhedsmæssige årsager," siger han.

Samtidig fortæller borgmesteren, at der mandag er blevet besluttet, at tre ud af de seks træer, der skulle fældes, bliver stående.

"De sidste tre træer kan vi derimod bevare, og det sker. Samtidig vil vi plante seks nye træer, der alle vil have en starthøjde på fem til syv meter. Det vil i alt give flere træer og mere grønt. Og når træerne ikke er små, når vi planter dem, vil der gå kortere tid, inden de får en størrelse, der passer til Runddelen," fortæller han til Jyllands-Posten.

Sandra Høj fra Red Byens Træer fortæller, at hun er glad for teknik- og miljøborgmesterens indsats. Men hun mener stadig, at det kun burde være det ene af de seks træer, der skulle fældes.

"Vi er vildt glade for, at tre træer får lov til at blive stående. Det han kalder et risikotræ, kan vi også godt forstå skal væk. Men så er der selvfølgelig bare det spørgsmål om, hvor hysteriske de vil være omkring de to andre. Det er et eneste træ i Fælledparken, der har gjort, at man er blevet så overforsigtige med resten af byens træer. Derfor bliver der fjernet træer, som ikke burde være fældet," siger hun og fortsætter:

"Jeg kunne godt tænke mig, at der kom flere mennesker ind over vurderingen om træer skal fældes eller ej. Træerne er en del af Københavns historie og en del af infrastrukturen. En by uden træer er et skræmmende syn. Træerne er også med til at holde byens kældre tørre og rense luften i København for mange af de skadelige partikler. Det er vigtigt det her."

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.