Odins drøm om Andersen

Odin Teatret aflægger fra i dag et af sine sjældne besøg i København med en månedlang gæsteoptræden i Turbinehallerne med stykket "Andersens Drøm".

Paris har været der, Italien og Holstebro med, Taiwan kommer snart - og fra i dag får også københavnerne mulighed for at opleve, hvad Danmarks mest internationale teater kan, når det ruller sig ud.

42 år gamle Odin Teatret fra Holstebro har hele ensemblet med, når tæppet for første gang i fem år skydes til side i hovedstaden for de evigt omrejsende troubadurer, gøglere og teatermagikere.

Stykket "Andersens Drøm" har været langt omkring, før det nu når hovedstaden som en forsinket tribut til den kendte nationaldigter, der som bekendt fejrede 200-års- fødselsdag sidste år.

Seneste opvisning af stykket foregik under et tre ugers gæstespil hos Cirque du Soleil i Paris.

»Siden vores sidste besøg i København har vi været i Japan, Indonesien, over hele Europa og det meste af Sydamerika,« siger teatrets dramatiske leder og "ideologiske overhoved", italienskfødte Eugenio Barba.

Den Andersen, der henvises til, er naturligvis den kendte med forbogstaverne H.C., men som med alt andet, Odin Teatret foretager sig, er der tale om en personlig og universiel fortolkning af eventyrdigteren.

Myte eller fabel

»Udfordringen har været at overføre H.C. Andersens univers til en teatermæssig fantasi. Hvordan kan en verden skabt af ord blive teater? Og hvad er et eventyr? Er det er roman, en myte eller en fabel,« spørger Eugenio Barba.

»Det handler stykket om.«

Han foreslår et ordbillede: En soldat vender hjem fra krigen og møder en heks.

Billedet er eventyrligt. Det kan naturligvis ikke være rigtigt. Men vi kan godt leve os ind i det alligevel.

"Andersens Drøm" skal som alt odinsk ikke forstås, men sanses. Stykket er i tråd med den linje, Odin Teatret altid har stået for, der også er blevet kaldt antropologisk eller magisk teater.

Handlingen er ikke lineær, den er nærmere cirkulær, den bliver sted- og tidløs og opfattes individuelt af tilskueren, uanset om hun er Andes-indianer, balineser eller storbybrasilianer. For ikke at glemme vestjyde eller københavner.

Bag den snart 70-årige solbrændte, barfodede Eugenio Barba hersker stor aktivitet. Scenen har form af et ovalt amfiteater med logerækker i gråt tin, som en balje med 100 pladser.

Forud for generalprøven i går myldrede Odin-skuespillere og teknikere rundt, denne specielle race af mangefacetterede kunstnere, der efter års hård træning dominerer skuespilgenrer fra fjerne egne af kloden og både kan spille drama, musik, synge og trylle.

Der spredes kunstige snefnug på et gulv af spejle.

Næppe flere end tre har samme modersmål. Der tales italiensk, spansk, dansk, engelsk og portugisisk. Men den gamle teaterfamilie forstår hinanden efter over fire årtiers intenst samvær og samarbejde på godt og ondt, mest godt.

Flere sprog

De er et billede af deres kunst. Og omvendt. Stykkerne er som de selv. Også de opføres ofte samtidig på flere sprog, nogle endda på selvopfundne pluddersprog, som ingen kender - men sjovt nok alle forstår.

»Grunden til, at vi kan tåle at rejse så meget, er vores tætte relationer. Og det, at vi hverken har en fast kultur eller faste rødder. Vores rødder er et værdisæt, noget, vi tror på, og som vi er indstillet på, at vi vil,« siger Eugenio Barba, og det på norsk.

Selv om det er 40 år siden, han som ung italiener kom fra Norge for at slå sig ned i Holstebro, har han ikke lært sig dansk.

»Norsk var det første fremmedsprog, jeg lærte at beherske. Hele klassekampen fik jeg kastet i hovedet på norsk, da jeg som ung kom til Norge. Mine første kærlighedsoplevelser var norske. Da vi flyttede teatret til Danmark, besluttede vi os for at bevare vores mange sprog. Vi ville være nordiske. Da det nordiske fællesskab blev udvandet og vendt mod Europa i 1970'erne, bevarede vi de forskellige sprog. Der blev bare mange flere af dem,« siger han.

I dag har Odin Teatret et repertoire på 20 forestillinger, hvilket er unikt for et teater af den størrelse. De seks af stykkerne involverer alle teatrets 11 spillere på en gang. De resterende er mindre, fra en- og tomandsforestillinger, til hvad som helst midt imellem.

»Mange af vores forestillinger findes i versioner på flere sprog. I Frankrig spillede vi "Andersens Drøm" på fransk. Vi har stykker i italienske, engelske, spanske og portugiske versioner. Der er ofte mindst en forestilling i udlandet,« forklarer Eugenio Barba.

Han ligner en strandløve på nogle og fyrre. Hvordan kan det lade sig gøre. Skuespillerne udfører på toogfyrretyvende år stadig store, fysisk anstrengende præstationer på scener over hele verden.

Der er noget med det Odin-teater. Hvordan kan det vedblive at være moderne? Man spørger sig selv om, hvorfra spillere og musikere får deres ungdommelige gejst, når de er tæt ved eller over pensionalderen.

Raffineret teater

»Mange af os er i tresserne eller tæt ved. Vitaliteten er selvfølgelig ikke den samme, men med alderen bliver teknikken meget mere raffineret. I Østen ser man ofte skuespillere, der spiller personer med en helt anden alder end dem selv i virkeligheden. Det er klart, at det er også en udfordring for os. Når kræfterne svækkes af de biologiske faktorer, må vi kompensere på andre måder,« siger han.

Eugenio Barba lover, at publikum til "Andersens Drøm" vil opleve en sanselig slagkraft, der frembringes af erfaring og raffineret teknik mere end af rå styrkekraft.

Det uomgængelige spørgsmål til Odin Teatret er altid, om enden er nær. Om slutningen på Odin Teatret nærmer sig i takt med, at alderen indhenter og overhaler viljen.

Men i dag er det omsonst. Aktiviteten er så høj som nogensinde. Senere på året har det vestjyske ensemble premiere på det største stykke overhovedet i sin lange historie.

Et Hamlet festspil på Kronborg med over 100 mennesker på scenen, deriblandt anerkendte kunstnere fra Bali, Japan, Indien og Brasilien.

»Det bliver ikke Shakespeares Hamlet, som vi kender den. Men en anderledes version, en slags ur-Hamlet bygget over Saxo Grammaticus,« forklarer Eugenio Barba.

Holstebro er hjem

Til sommer er Odin Teatret ligeledes inviteret til Mozart festival i Ravenna i Italien i anledning af 250-året for den store komponists fødsel.

»Der findes mange motiver til, at jeg fortsætter. Jeg kan sammenfatte dem i én sætning: Teaterfaget er mit eneste fædreland og Holstebro dets hjem,« siger Eugenio Barba.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen