Heine er tilbage

Den tidligere superliga-bomber Heine Fernandez er tilbage i byen. Han skal hjælpe Skovshoved IF med at rykke op fra kvalifikationsrækken.

Efter sommerens fyring i færøske HB Thorshavn er 39-årige Heine Fernandez efter et halvt års pause tilbage på træningsbanerne. Denne gang foregår det dog på et lidt lavere niveau, idet den tidligere målmager har sagt ja til tjansen som assistenttræner for Skovshoved IF i landets femte bedste fodboldrække, kvalifikationsrækken.

»Den træner, som jeg følte, at jeg havde i maven, inden jeg tog til Færøerne, er der stadig,« siger Heine Fernandez, der som aktiv spillede for klubber som Silkeborg IF, Viborg FF, FC København og AB. Og en enkelt landskamp blev det også til mod Island i 1991.

Han ser først og fremmest sin rolle som inspirator for holdets offensive kræfter og som støtte for den forholdsvis urutinerede cheftræner, Steffen Pock.

»Steffen er ung og relativt ny i gamet, og her kan jeg bidrage med noget inspiration fra superligaen. Samtidig håber jeg på at kunne give de spillere på holdet, der har talent og ikke mindst vilje, nogle offensive redskaber. En af de ting, som jeg med sikkerhed ved, at jeg kan lære dem, er, at det koster knubs at ville lave mål. Det ved jeg af erfaring,« griner han, der sluttede karrieren som aktiv i AB i december 2003.

Old boys-bold

Aftalen er gået via Fernandez' civile arbejdsgiver, investeringsfirmaet Focus Ejendomme, der er sponsor i Skovshoved IF. Her arbejder Heine Fernandez som investeringsrådgiver, og da han i forvejen rendte og tjattede lidt hyggeoldboys-bold i klubben nord for København, lå det lige for, at han blev tilknyttet 1. holdet i en slags assistentrolle.

I forhold til fyringen midt i sin anden sæson på de vindblæste øer i Nordatlanten er Heine Fernadez fortsat et stort spørgsmålstegn. Det første år førte han HB Thorshavn til the double, dvs. mesterskab og pokaltitel, og da han i august fik at vide, at samarbejdet ophørte med øjeblikkelig virkning, lå klubben nummer tre i turneringen med fem spillerunder tilbage.

»Resultaterne den første sæson talte jo for sig selv. Men i bund og grund tror jeg, at det handlede om, at jeg ikke ønskede at forlænge min kontrakt,« siger Heine Fernandez, der havde første arbejdsdag i Skovshoved i tirsdags.

Her glæder cheftræner Steffen Pock sig over udsigterne til at kunne trække på Fernandez' mange års erfaringer fra topfodbold.

»For en klub på vores niveau er det et scoop at få tilknyttet Heine. Han er et navn, og der er respekt omkring hans person, og så kan han forhåbentligt give nogle af sine erfaringer videre til vores unge spillere,« siger han.

Beskedne karrieremål

For nogle sæsoner siden var Skovshoved IF blot tre point fra oprykning til 1. division. Men da den glippede, styrtede korthuset i græsset, og mange af de bedste spillere forsvandt til andre klubber.

Det betød en rutsjetur ned gennem rækkerne til kvalifikationsrækken, hvor klubben befinder sig i dag med en trup renset for kontraktspillere, der tæller enkelte med divisionserfaring og mange unge talenter. I kvalifikationsrækken spiller otte klubber om oprykning til danmarksserien om foråret og om at undgå nedrykning til lokalunionerne i efterårssæsonen.

På forhånd vurderer Steffen Pock, at Lyngby BK's 2. hold pga. klubbens heftige oprustning vil snuppe den ene oprykningsplads, og dermed er der en plads tilbage at slås om.

»Vores klare målsætning for foråret er at spille med om oprykning,« siger Steffen Pock.

Skulle det lykkes, er det ikke utænkeligt, at træneren i maven på Heine Fernandez vil vokse sig endnu større. Men en decideret karriere på højeste niveau er ikke noget, som han stræber efter.

»Hvis man skal leve af at være træner i Danmark, så skal man i superligaen. Og skal jeg kigge på mine karrieremuligheder i den retning, så er der eddermame lang vej. Så nej, jeg tror ikke, at jeg bliver fuldtidstræner igen,« siger Heine Fernandez.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.