Skøjteklub vil etablere teater

Copenhagen Ice Theatre er en mulighed.

København skal have sit eget teaterensemble med speciale i is på linje med det verdensberømte Holiday on Ice. Det mener driftige ildsjæle i landets største skøjteklub, Skøjteklub København, som derfor har taget de indledende bevægelser til, at København i løbet af en håndfuld år som den første by i Skandinavien skal have sit eget isteater, Copenhagen Ice Theatre.

»Jeg ved af erfaring, at der er et stort potentiale i den type arrangementer. I Rusland, Ukraine, USA og Canada er det at gå ind og se isteater blevet meget populært, og det er ikke ualmindeligt med flere end 10.000 tilskuere, når de dygtigste isteatre optræder,« siger Marina Storgaard, der er leder af den projektgruppe, som skøjteklubben har nedsat.

Ballet, opera, mode ...

I Skøjteklub København har man allerede erfaringer med at opsætte større skøjteshows. Hvert år i marts optræder ca. 150 af klubbens børne- og ungdomsløbere med et stort gallashow over et bestemt tema i Østerbro Skøjtehal, ligesom man har optrådt med shows i Lalandia, City 2 og i Tivoli. Og det er noget af den viden, som man gerne vil bygge videre på.

»Hvert år kan vi se, at der er stor interesse for vort gallashow, og at det ikke kun er skøjteinteresserede, der kommer og ser på. Vi tror på, at fremtidens underholdningsgenrer bliver et miks af forskellige kunstarter, og her vil isteater egne sig perfekt til samarbejde med f.eks. ballet og opera, men man ville også kunne integrere det i f.eks. modeopvisninger. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænserne,« siger Marina Storgaard.

I øjeblikket er projektgruppen i gang med at skabe kontakt til nogle af verdens bedste isteatre, Skt. Petersborg State Ballet on Ice og Montreal Ice Ballet, for her at kunne hente inspiration til at udvikle genren som kommerciel virksomhed. Samtidig har man investeret 20.000 kr. i en publikumsundersøgelse, når det ungarske ensemble danser "Pinocchio on Ice" i Forum i midten af februar, for derigennem at afdække, om der overhovedet er et marked for isteater herhjemme.

Byggegrund savnes

Hvis planerne skal kunne realiseres, skal en afgørende forhindring ryddes af vejen. Københavns Kommune skal gå med til at finde en egnet byggegrund, som skøjteklubben kan få lov at bygge på.

Ifølge klubbens kasserer, Henrik Skovlund, vil en arena, der skal kunne rumme opførelsen af isteaterforestillinger med alt, hvad det kræver af bl.a. ekstra lyd- og lysfaciliteter, løbe op i ca. 60 mio. kr. Selv om skøjteklubben er indstillet på selv at skaffe finansieringen fra private investorer og fonde, er den afhængig af, at kommunen vil stille en grund til rådighed.

»Vi har allerede kig på en rå grund ved Østre Gasværk, der er klar til at blive bebygget. Eftersom der allerede er et teater dér, kunne der ligge nogle gevinster i at lave det til et samlet teaterområde,« forudser han.

Henrik Skovlund er dog så meget realist, at han er indstillet på, at det temmelig sikkert bliver en hård kamp at få planerne igennem.

»På Rådhuset tror man tilsyneladende, at det er nok med en skøjtehal i København. Men hvis man vil give os en garanti for, at vi kan få den grund, hvis vi kan skaffe den fornødne kapital, vil man for det første få nye og tidssvarende træningsfaciliteter, som alle ved, at byen skriger på i dag, for det andet vil København med Copenhagen Ice Theatre få en ny turistattraktion,« mener han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.