Hurtigt indgreb ved mistanke om vanrøgt

Alt skal lægges til side, når Socialforvaltningen får sager om misbrug af børn, mener socialministeren.

Kommunerne skal gribe langt hurtigere ind, når der er mistanke om vold eller misbrug af børn i hjemmet. Det siger socialminister Eva Kjer Hansen (V) efter bl.a. sagen fra København, hvor en otteårig dreng mandag i sidste uge døde. Drengens moder er varetægtsfængslet for vold, mens Københavns Kommune mandag erkendte, at sagsbehandlingen har været for dårlig.

Indgrebene skal ske også selv om det senere viser sig, at der ikke var noget at komme efter hos familien.

»Især når der er tale om mistanke om overfald mod børn, bør der gribes hurtigt ind. Så snart sagen havner på sagsbehandlerens bord, skal alt andet lægges til side, indtil en undersøgelse er sat i værk. Med en hurtig sagsbehandling risikerer man, at nogle børn fjernes, uden at der var hold i sagen, men det må være i alles interesse at eventuelle mistanker manes i jorden,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun understreger, at det er helt uacceptabelt, når kommuner har kendskab til familier i problemer, og der ikke straks gribes ind.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen