Beslutning på rette grundlag

Børn med hjerneskader skal have hjælp. Derom ingen tvivl. Derfor får både barnet og familien naturligvis i høj grad støtte fra det offentlige.

Det er endda muligt at få støtte til alternative behandlingsmetoder som f.eks. Doman- eller Family Hope-metoden - både til kurser her i landet, til tabt arbejdsfortjeneste, til hjælpere m.m. Det har været muligt siden 2002 i kraft af en forsøgsordning.

De familier, som træner deres børn, og som er afhængige af offentlig støtte, vil gerne have en permanent ordning. Det fremgår af Larz Thielemann fra foreningen Hjerneaktivs indlæg her i avisen den 1. juli. Som ansvarlig myndighed har vi en forpligtigelse til at træffe den slags beslutninger på et veldokumenteret grundlag. Det står i skærende kontrast til den virkelighedsopfattelse, som Larz Thielemann har. Han tror tilsyneladende, at Socialministeriet ikke tager børn med hjerneskade alvorligt. Der tager han ganske fejl. Vi har netop fået undersøgt forholdet i familierne, hvor børnene trænes. Målet var at belyse, hvilket udbytte børnene, forældrene og kommunerne har haft af forsøgsordningen, og hvordan parterne oplevede barnets udvikling.

Evaluering ikke entydig

I Larz Thielemanns øjne er udkommet af evalueringen positivt, og han har ret, så vidt at forældrene er glade for træningen. Men evalueringen er ikke entydig. Blandt de kommunale medarbejdere er der usikkerhed omkring udbyttet og om den samlede families trivsel. F.eks. mener kun hver tredje, at barnets udvikling skyldes træningen.



Larz Thielemann har ret i, at evalueringen ikke er en videnskabelig gennemgang af effekt. Det var den heller ikke tænkt som. Derimod ved vi nu, at ordningen fungerer, og vi har et billede af udbyttet, som dog ikke er indiskutabelt. Det er et godt udgangspunkt.

Men som foreningen Hjerneaktiv også er bekendt med, mangler man egentlig forskning af effekten af træning efter Doman eller lignende metoder. Vi har altså intet videnskabeligt belæg for træningens fordele og ulemper. Når vi står over for at skulle træffe en afgørelse, der får indflydelse på mange børn og familiers fremtid, er den viden væsentlig. Vi ved, at der er et forskningsprojekt på vej i Norge, som vi vil følge. I mellemtiden må vi naturligvis fortsætte dialogen med forældrene til de hjerneskadede børn, ligesom vi om nødvendigt forlænger forsøgsordningen. Larz Thielmann behøver ikke være bekymret.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen