Krisecenter for mænd er i støbeskeen

Et stigende antal kriseramte mænd har behov for et sted, hvor de kan søge hjælp, inden de ender som sociale tilfælde. Det mener lederen af værestedet Fundamentet, der har taget initiativ til et krisecenter for mænd

Der findes krisecentre og institutioner, hvor kvinder kan få hjælp og støtte, når de er i nød.

Men når mændene går ned med flaget, har de ingen steder at gå hen. Ikke før de er kommet så langt ud i tovene, at de ender på herberger og forsorgshjem.

Det mener lederen af værestedet Fundamentet på Amager, Thorkil Vestergaard-Hansen.

Han er dagligt i kontakt med mænd, hvis tilværelse er faldet helt fra hinanden, og det har givet ham ideen til at åbne et krisecenter for mænd. Det skal efter planerne kunne huse 12 mænd ad gangen, mens de leder efter et sted at bo. Centret skal støtte dem i at få styr på tilværelse igen og ikke mindst til at få genoprettet kontakten til børnene.

Brudte parforhold

Når mænd kommer i krise, bunder det næsten altid i et brudt parforhold, siger Thorkil Vestergaard-Hansen, der dagligt har mellem 20 og 40 brugere i Fundamentet. De har typisk mistet kontakten til deres børn, de har ikke noget sted at bo, og ofte har de også mistet deres job.

»Når de kommer her, er de helt ude i tovene. Men vi burde jo have fat i dem længe før, så vi fik sat en stopper for den sociale rutsjetur. Det er dér, krisecentret har sin opgave,« siger Thorkil Vestergaard-Hansen.

Han vurderer, at antallet af mænd, der går ned med flaget på grund af brudte parforhold, er voksende.

»Mænd har altid været dårlige til at søge hjælp og danne netværk, og i en tid, hvor man ikke tror på, at andre gider høre på ens problemer, er man endnu ringere stillet,« siger Thorkil Vestergaard-Hansen.

Daglig leder af Boligfonden for enlige mødre og fædre, Ellen Hansen, bekræfter også, at et stigende antal mænd ender i krise og har brug for hjælp. Hun sidder med i en initiativgruppe til krisecentret sammen med Thorkil Vestergaard-Hansen, generalsekretær Kristian Riis fra Omsorgsorganisationernes Samråd og Torben Larsen fra Kirkens Korshær.

»Vi har netop gjort antallet af henvendelser fra enlige fædre op, og fra september til november havde vi 25. Ca. halvdelen af dem havde behov for et krisecenter,« siger Ellen Hansen, der ser centret som specielt vigtigt i forhold til at give fædrene mulighed for at være sammen med deres børn.

»Det er ikke spor usædvanligt, at de er henvist til at bo i deres bil i lange perioder efter en skilsmisse. De sociale myndigheder hjælper typisk ikke med at skaffe bolig, hvis man ikke har barnet eller børnene registreret hos sig, og det har fædrene næsten aldrig. Det er noget rigtigt skidt, for de fædre har ikke en jordisk chance for at have børnene på besøg. De kan jo ikke tage dem med på forsorgshjem,« siger Ellen Hansen.

Foreløbig er der ingen penge bag planerne om et krisecenter, men initiativtagerne har netop taget kontakt til en række private fonde og til Socialministeriet.

»Vi regner med, at det kommer til at koste 1-2 mio. kroner om året at drive. Og hvis det går efter planerne, skulle vi gerne kunne åbne i løbet af 2005,« siger Thorkil Vestergaard-Hansen.

eva.plesner@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.