Børneteater - nu også i Valby

Pelle Koppel er manden bag børneteaterforestillingen "Happys Habitus". Og han er også manden bag at sætte forestillingen op i Valbys nye Kulturhus, Prøvehallen.

»Tiden er en underlig størrelse sådan at forsøge at holde styr på!«

Drengen med det store 7-tal syet på maven af sine grønne overalls kigger forundret ud i rummet.

Han er syv år gammel, og i morgen bliver han otte. Og for ham - som for mange andre børn - er tiden svær at forholde sig til.

På en anden side af scenen står han også. Lidt større, lidt ældre.

Denne gang som 17-årig - det symboliseres af det store 17-tal, der er syet på maven af hans grønne overalls.

Ellers er han helt den samme. Og så alligevel ikke. For hvor den 7-årige dreng har to hænder, der er helt normale, har den 17-årige mistet sin højre hånd. I stedet for en hånd har han en sort attrap. Det er hans store ulykke.

»Men om 10 år kan man rejse i tid, og det bliver hans redning,« smiler Pelle Koppel, der har skrevet og instrueret forestillingen "Happys Habitus" - et stykke med en klokkeklar morale: Man skal sige, hvad man mener. Stå ved det, man føler og tænker. Og at det, man gør, og det, man siger, betyder noget.

»Helt konkret er vores hovedperson Happy forelsket i underboens datter, og har også købt en ring til hende. Men han tør ikke sige det til hende. Det er hans store fejltagelse. Og så er det, at han på natten før sin 18-årsfødselsdag drager tilbage i tiden for at få det sagt. Og på samme tid forhindre, at han får smadret sin hånd i sin mors MadOgVarmeDrikkeMaskine.

Jeg vil prøve at fortælle en god historie. Og det er da en god historie!« fastslår Pelle Koppel.

På børnenes præmisser

Gennem mere end 10 år har Pelle Koppel ved siden af omfattende skuespilleropgaver på film og teater sat sine egne stykker op. Det begyndte i 1994 med monologen "Hvad fanden er meningen", og i 2003 lavede han sit første teaterstykke for børn.

»Men dengang skrev jeg på de voksnes præmisser. Det gør jeg ikke i "Happys Habitus". Her må vi gerne spille børn, og det må også gerne være en mand på 40 år, der spiller en dreng på syv år. Hvis bare vi gør det godt og ærligt, så er det i orden,« forklarer Pelle Koppel, der har taget udgangspunkt i det univers, som hans egen otteårige søn går og bokser med.

»Det er noget med piger og drenge, kys og vrængende "aaarrrhhhddd". Og så er der en sprudlende leg med sproget.«

Kæmpe arbejde

Forestillingen "Happys Habitus" er produceret af Teater Trekanten fra Vejle. Efter efterårets premiere og tre ugers spilleperiode i Vejles Gamle Teater blev forestillingen pakket foreløbigt ned.

Den situation bryder stykkets dramatiker og instruktør sig ikke om. Derfor har han, med støtte fra Tuborg Fondet og Valby Lokaludvalg, købt 14 opførelser af forestillingen og besluttet sig for at opføre den i Valbys nyindrettede kulturhus, Prøvehallen.

Et arbejde som indbefatter administration, billetsalg, pr og plakatopsætning.

Alt det, som et teater normalt har en lille håndfuld medarbejdere til at udføre, har Pelle Koppel som nybagt teaterarrangør påtaget sig.

»I bund og grund handler det om, at jeg er glad og stolt over det, jeg har lavet. Jeg synes, det er en væsentlig forestilling, og det er altid trist, når en forestilling, jeg har lavet, bare forsvinder,« siger Pelle Koppel, før han slutter:

»Hvis man ikke gør noget, sker der jo ikke noget. Og når spilleperioden er slut, skal jeg nok slikke sårene, for det er et kæmpe arbejde, og det er op ad bakke. Så jeg vil overveje, om der er grobund for at fortsætte med at præsentere min forestilling her i Valby!

Nu må vi se!?«

"Happys Habitus" spiller i Prøvehallen, Valby Langgade 95 (to min. fra Valby Station).

7.-22. jan., ons-fre kl. 19 samt lør-søn kl. 13 og 15.

Billetterne kan bestilles på tlf.: 21 48 23 58 og koster 45 kr. (for b/u under 26 år) og 110 kr. for voksne.

Men børn kan tage deres far eller mor gratis med.

På scenen står Tom Rosendal, Holger Ø. Kristensen og Stinne Hedrup, og musikken er skabt af Marcus Aurelius Hjelmborg.

Se mere på www.teater-v.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.