Dopingmisbrugere er kemieksperter

Når vægttræning ikke længere giver større muskler, forfalder nogle til doping. Misbruget gør misbrugeren til en lille kemi-ekspert, fortæller dopingekspert.

Tævepatter, leverflænser og DEKA.

Tre ord, der ifølge en anerkendt dopingekspert klæber til dopingmisbrug og de mennesker, der bevæger sig i dopingens univers. Hvor lykken måles på et centimetermål og antallet af anerkendende nik fra kammeraterne.

Den typiske dopingmisbruger er mellem 20 og 35 år. Han kunne bo over hele landet, han dyrker oftest fitness - har gjort det gennem tre til fire år - og så vil han have større muskler for enhver pris.

Det er mænd

Igennem næsten fire år har læge Rasmus Damsgaard beskæftiget sig med doping, primært gennem Dopinglinjen, der er en telefonlinje, hvor man kan få svar på alle mulige teknikaliteter omkring doping. Men også Anti Doping Danmark og arbejdet som læge på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet har givet Rasmus Damsgaard et indtryk af, hvad der sker, når mennesker giver kroppen kemisk benzin. Karakteristikken af en dopingmisbruger er hans.

»Jo yngre de er, jo mere tvivlende og søgende virker de. Mange er kommet til et plateau, hvor de føler, træningen ikke længere giver større muskler. Som regel ved de en hel del om, hvilke kure, der giver større bryster, og hvilke kure, der påvirker psyken. Som gør én aggressiv og fokuseret,« siger han.

Diskuterer præparater

Mændene, for det er kun mænd, vi taler om, færdes ofte i grupper og miljøer, hvor man på helt normal vis udveksler erfaringer og diskuterer nye præparater. Hvor det er en del af gruppens identitet at indtage dopingpræparater. En del information finder misbrugerne på internettet, i chatrum, men enkelte studerer sågar biokemiske undergrundsbøger.

»De mennesker, der tager det her, de er ikke dumme. De er bare utroligt fokuserede på et bestemt lille område af tilværelsen. En norsk undersøgelse viste, at disse fitnessbrugere lever for det lille anerkendende nik, som en kollega sender gennem spejlet, hvis han pludselig en dag kan se, at din overarm er blevet en smule større. Som for at sige: Jeg ved godt, hvordan du har opnået det.«

Målbevidstheden hos dopingdrengene er så stor, at det ikke er unormalt, at en samtale mellem to kammerater kan lyde sådan her:

»I biografen på tirsdag? Det kan jeg ikke, da træner jeg ben,« fortæller Rasmus Damsgaard.

Rekordfangst i tolden

Ingen ved, hvor udbredt dopingmisbrug er i Danmark. En indikation på et stigende problem kunne være, at tolderne i Københavns Lufthavn i Kastrup for fjerde år i træk har beslaglagt flere enheder doping end før. Der har kun været fokus på dopingpiller og ampuller i lufthavnen siden 1997-1998, men i hele perioden er antallet af beslaglæggelser til gengæld gået markant op. Fra under 20.000 enheder til sidste år, da tolderne beslaglagde mere end 146.000.

Alligevel er Rasmus Damsgaard bange for at overdrive problemet. Godt nok er lufthavnen Danmarks største grænse, men kontrollen er også blevet skærpet. Og godt nok blev der sidste år taget cirka 15 i dopingkontrollen, det største antal nogensinde, men der bliver også taget flere prøver end nogensinde før.

»Det er nok kun cirka en procent, der bruger doping,« skønner Rasmus Damsgaard.

Tævepatter

Mediernes stigende fokusering på doping skyldes, at de, der doper sig, opleves som ekstreme. Og medierne beskæftiger sig kun med det ekstreme, især formiddagspressen er slem, mener Rasmus Damsgaard.

Om få år skulle der gerne komme et fald i antallet af dopingtilfælde, og interessen vil formentlig falde, skønner han.

Og tævepatter? Tævepatter kaldes det, når mænd får bryster som kvinder af doping og sygdom. Leverflænser er et præparat, der faktisk flænser leveren i stykker. Oftest kan brugeren dog ikke mærke det. DEKA er et af de mest brugte dopingpræparater i Danmark.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.