Hallo - er der nogen?

Der er nærkontakt af tredje grad på Experimentariums udstilling om Mars.

Hvorfor er marsmænd grønne? Er der overhovedet liv på Mars, og hvor lang tid tager det at rejse til Jordens nærmeste naboplanet?

Svarene kan man få på den store legeplads for teknik-freaks, bedre kendt som Experimentarium i Hellerup. Her er udstillingen "Rejsen til Mars" netop åbnet, og her kan interesserede frem til maj næste år komme i nærkontakt med både myter og fakta om den røde planet.

»Der findes mange myter om Mars, og det er nok også det, der gør planeten så fascinerende. På udstillingen forsøger vi at gå bag om myterne og finde ud af, hvad der er fup, og hvad der er fakta,« siger Experimentariums Per Velk, der er projektleder på "Rejsen til Mars".

Udstillingen, der er udlånt af det franske rumfartscentrum Cité de L'espace i Toulouse, er en god blanding af plancher med information, modeller af rumfartøjer og robotter og interaktive stande, hvor besøgende kan udfordre deres egen viden om den golde planet. De kan også selv prøve at lande et rumskib og styre en terrængående robot på en marsoverflade.

Og så kan man grine eller gyse af nogle af tidens mange forestillinger om marsmænd.

Første del af udstillingen kigger nærmere på især myterne om Mars. Og der er mange bud fra bøger, tegneserier og science fiction-film, som i den grad har leveret input til forestillingen om liv på Mars.

Publikum kan bl.a. læse uddrag fra H.G. Wells "Klodernes Kamp", som senere i Orson Welles berømte hørespil i 1938 skabte vild panik i de amerikanske byer, der troede, at de virkelig var i gang med at blive invaderet af onde marsmænd.

Der er også svar på, hvorfor marsmænd altid er grønne. Det er tegneren E. R. Burroughs, bedre kendt som Tarzans far, skyld i. Det var Burroughs, der i en serie om en eventyrekspedition til Mars i 1912 tegnede marsmændene som grønne, øglelignende væsner med seks arme og stikkende øjne. En forestilling, der har været svær at aflive, og som går igen i mange af de andre tegneserier og film om planeten.

Hvis man gerne vil se sig selv som marsmand, er der også mulighed for det på udstillingen. På en computer kan man morfe sit eget ansigt sammen med en marsmand og på den måde se, hvordan man måske var kommet til at se ud, hvis ens forældre var marsboer.

»Mars er vores nærmeste naboplanet og minder på mange punkter om Jorden. Det er da også derfor, at det er nærliggende at tro, at der er liv deroppe,« siger Per Velk.

Især i sidste århundrede hævdede mange videnskabsmænd og astronomer, at der vitterligt var liv på Mars. Med deres store kikkerter kiggede de interesseret op mod den røde planet, som har sit rødlige skær fra jernforbindelser i stil med de rustforekomster, der også findes her på Jorden.

»Der var en stor drøm om at finde liv på Mars, og med 1800-tallets kikkerter var det muligt lige netop at ane overfladeændringerne på Mars. Mange var overbeviste om, at de så vandkanaler, og at de måtte være gravet af en avanceret civilisation. Den forestilling var sejlivet og holdt, indtil de første rumfartøjer kom i kredsløb om planeten. Med rumskibenes fotos kunne man nemlig konstatere, at der ikke var tegn på liv, og at "kanalerne" var skygger fra solsystemets største vulkan,« fortæller Per Velk.

På anden del af udstillingen, der er mere faktuelt orienteret, handler det om, hvordan Mars ser ud. Her kan man se billeder fra nogle af de ubemandede rumskibe - bl.a. den succesfulde Mars Pathfinder fra 1997 - der har været en tur på planeten med et robotkamera. Der er desværre ingen grønne mænd på nogen af billederne. Til gengæld mener forskere, at billederne viser tegn på, at der engang flød rindende vand på den nu helt udtørrede planet.

»Vi ved faktisk stadigvæk ikke, om der findes liv på Mars. Men det er da ikke utænkeligt, da nogle har en formodning om, at der er is under overfladen. Hvis der vitterligt er liv, er det i form af mikroorganismer gemt i isen,« siger Per Velk, der tilføjer, at enkelte forskere mener at have fundet fossile mikroorganismer i en meteorit fra Mars.

I dag er det en anden type spørgsmål end de grønne rumvæsner, der optager forskerne. Hvor meget vand var der på unge Mars? Hvor aktive var vulkanerne? Og hvorfor tørrede vandet ud? Spørgsmål, som også udstillingen forsøger at besvare ved hjælp af forskellige forskningsresultater fra forskningscentre rundt om i verden.

»Mars er den planet, der minder mest om Jorden. Der er temperaturer på op til 20 grader, mens det om natten bliver ned til 170 minusgrader. Samtidig har Mars årstider i stil med vores, men på grund af den længere omløbstur omkring solen er sommerferien på Mars meget længere end hos os.«

Jorden og Mars opstod samtidig for cirka 4,3 milliarder år siden og havde nogenlunde ens atmosfæreforhold. Men noget gik galt på Mars. Planeten tørrede ud, mens Jorden udviklede sig med temperaturer, der gør, at det i hvert fald om sommeren er til at holde ud at bo her.

» Når de første marsklipper bliver bragt til Jorden - forhåbentligt inden for de næste årtier - kan vi måske få svaret på, hvad der egentligt skete, og hvad der gik galt. Svaret kan måske også hjælpe os med at passe på Jorden, så den samme katastrofe ikke opstår her,« siger Per Velk.

Rejsen til Mars er ikke kun tekst og fakta. For legebørn er der også en del af hente. Blandt de sjovere indslag på udstillingen er en simulator, hvori man kan prøve at lande et rumfartøj på Mars. Begås der fejl, bliver man enten smadret eller slynget videre ud i universet.

Ved en anden simulator kan besøgende gætte, hvor lang tid det tager at flyve til Mars, og hvornår det er en god idé at tage af sted. Det er nemlig kun hvert andet år, at Mars er så tæt på Jorden, at man kan komme af sted. Det gælder også for returrejsen, og det er ifølge Per Velk forklaringen på, at der endnu ikke har været mennesker på Mars.

»Mars er ikke nogen almindelig udflugt. Det tager et halvt år at flyve derop, og så skal man vente to år, inden man kan komme hjem igen. Det kræver ikke alene en stor madpakke og noget kapseltøj mod kulden, men også en besætning, der er rustet psykisk, og som kan holde hinanden ud så længe. Og det er nok svært at finde,« mener Per Velk.

Er man alligevel fristet ved tanken om at blive det første menneske på Mars, giver udstillingen mulighed for at prøve at styre en robotbil hen over en marsoverflade og sammensætte sin egen besætning og udstyr, så man får det helt rigtige grej og proviant med ud på den lange rejse. Endelig kan man beundre de modeller af landingsmoduler, der findes i fuld størrelse på udstillingen. De ægte varer er efterladt på Mars.

Tilbage er så spørgsmålet om, hvad marsturister får med hjem den dag, rumstationerne er i stand til at sende mennesker til Mars.

»Det er ikke sikkert, at en souvenir fra Mars er rar at få med hjem. Måske indeholder den bakterier, som vi slet ikke er gearet til at håndtere. Og hvem ved, hvad det kan få af konsekvenser for Jorden,« spørger Per Velk.

En ny myte om Mars kan begynde.

jpk@jp.dk

"Rejsen til Mars"

10. oktober - 25. maj 2003.

Entré, der også giver adgang til den permanente udstilling.

Experimentarium

Tuborg Havnevej 7

Hellerup

Man, ons-fre 9-17, tir 9-21, lør-søn og helligdage 11-17

Andre læser

Mest læste

Del artiklen