Broernes by

Arkitekt Otto Käszners (OK) kronik den 17. marts rammer plet som sjældent. Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) har alt for travlt med at bygge højhuse i København.

At bygge højhuse er det samme som at fælde gamle træer. Man skal være meget varsom, da det tager en menneskealder at gøre det godt igen. Men som OK nævner, har de fleste politikere en umættelig trang til at få bygget noget højt, som kan stå som et monument over deres politiske virke. Men andet kan gøre det, som OK fremfører.

Med dette in mente er det på tide, at byen kigger på de muligheder, som vi har. Få storbyer i verden ligger så smukt ved vandet som København. Desværre har vi vendt vandet ryggen i mange år og gør det stadig mange steder. Men lad os tage vores Krak-kort over København ned fra hylden og kigge på byen ovenfra. Især vores vandløb.

Bådtrafik skaber liv

Havnen er desværre spærret af to broer, Langebro og Knippelsbro. Endnu værre er der nu bygget en bro ved Fisketorvet, som mig bekendt ikke kan åbnes, hvilket betyder, at den sydlige del af havnen nu er tabt og kun kan bruges af små motorbåde og kajakker.

Større både og sejlbåde kan ikke komme ind. Det er synd, da havnelivet ikke vil udvikle sig, og havneområdet vil forblive goldt og tomt uden bådpladser og det liv, som sejlbåde, der ligger til kaj, altid skaber.

Så vi er nok nødt til at koncentrere os om havneområdet nord for Knippelsbro. Og hvad kan vi så se på vores kort? I dag kan man både bruge Christiansholms Kanal samt Frederiksholms Kanal. Og de bliver faktisk flittigt brugt af sejlbåde i den nordlige ende af Christiansholms Kanal og af kanalrundfarterne og små joller/robåde i resten. Bådtrafikken skaber liv på vandet samt langs kajerne.

Byg flere broer

Men kanalen bag ved Holmen er lukket. Ved Tranegraven er der et betonrør, som sørger for vandforbindelsen. Og da vejen her blev bygget om i forbindelse med opretning af infrastrukturen på Holmen, valgte man desværre den billige løsning og fornyede bare røret i stedet for at bygge en ordentlig bro. Det sidste burde man have gjort, da man så ville have fået en indsejling til området. Havde man samtidig åbnet dæmningen ved Krudtløbet og bygget en bro, havde man stået med en forbindelse helt ud forbi Sixtus Batterierne.

Endvidere burde man åbne alle dæmningerne ned igennem Stadsgraven og erstatte dem med broer. End sådan åbning vil betyde, at det ville være muligt at sejle helt fra Langebro rundt om Christiania og ud igennem Qvintus Lynetten.

Disse tiltag ville føre Københavns forsvarsværker tilbage til deres oprindelige stand, og byen ville få et havbaseret særpræg som kun Amsterdam og Venedig har. Det ville desuden give en bedre vandgennemstrømning af Stadsgraven, som faktisk er tiltrængt.

En ny legeplads

Jeg er godt klar over, at ovenstående ville koste lidt penge, men det er pebernødder i forhold til, hvad det kommer til at koste kommunen at lave infrastruktur for højhuse.

Desuden er der nok nogle fonde, og her tænker jeg specielt på Realdania, som gerne vil bidrage til forbedringer af det menneskeligt miljø gennem byggeriet.

Vi taler om i alt syv broer. Disse broer behøver ikke nødvendigvis at kunne åbne sig for sejlbåde. Dertil er vandet for lavt. Men broerne burde kunne imødekomme, at kanalrundfarten kan komme igennem. Måske har kanalrundfartsfirmaerne lyst til at give en skærv til byggeriet?

De værdier, der vil blive skabt, er enorme. Dels vil hele byen få en ny legeplads. Dels vil det blive en turistattraktion. Prøv at tænke på, hvor mange der rejser til Amsterdam bl.a. for at sejle rundt i kanalerne.

Vores by er dejlig. Hvorfor skal så stor en del af byen ikke inddrages til brug? Er det, fordi vores politikere ikke kan se det sexede i at klippe snoren over på en bro, der åbner for et stykke vand, som altid har ligget der?

Jeg ser meget gerne en respons fra enten Klaus Bondam eller Ritt Bjerregaard. Der er ingen grund til at vente med at gøre ovenstående. Hvis det går lidt tjept, kan alle broerne være færdige om ca. to år.

Why not?

Andre læser

Mest læste

Del artiklen