Venstre sætter fristadsaftale på spil

Venstre kræver en plan for at tømme rockerborgene på Christiania, før de vil sige ja til fristadsaftalen.

Staten skal ikke sælge sine bygninger billigt til organiseret kriminalitet.

Det siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, der lørdag kræver en sikkerhed for, at Christiania udelukkende overdrages til christianitterne og ikke rockere.

- På en tur til Christiania for nylig blev jeg meget overrasket over at se nogle rockerborgslignende bygninger rage op i fristaden, fortæller han til Ritzau.

Styret af rockerne

Selvom retsordføreren var klar over, at salget af ulovlige stoffer i fristaden i et vist omfang er styret af rockerne, blev han alligevel skuffet, da han så, at enkelte rockergrupperinger nu også residerer i området.

På det grundlag vil Venstre ikke overdrage Christiania til den fond, som efter planen skal overtage fristaden fra staten den 1. juli.

- Hvis vi skal sælge Christiania for en slik, skal vi have nogle garantier for, at vi ikke bare sælger rockerne nogle billige lokaler, som de kan drive organiseret kriminalitet fra, siger Karsten Lauritzen.

Venstre har nu fået lovning på et møde med klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der har ansvaret for bygningerne i fristaden, justitsminister Morten Bødskov (S) og politiet for at høre, hvordan regeringen vil få rockerne ud af Christiania.

Ikke give tilsagn

- Regeringen og politiet må redegøre for, at de kan få rockerne ud, og Christiania-fonden må gå ind på at samarbejde med regeringen for, at deres kommende bygninger ikke skal huse rockere og organiseret kriminalitet, siger Karsten Lauritzen.

Før Venstre har fået svar på deres spørgsmål, vil det store oppositionsparti ikke give tilsagn til den aftale, der skal overdrage fristaden til christianitterne per 1. juli.

Retsordføreren regner dog ikke med, at en situation, hvor Venstre vil trække sig fra forliget, bliver aktuel.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.