Minister uenig i kritik fra studerende

Dårlig ledelse og politisk uansvarlighed er ifølge Danske Studerendes Fællesråd overskrifterne bag sparekrav på Københavns Universitet, hvor 70 stillinger nu forsvinder på det naturvidenskabelige område.

- Massefyringerne har ødelæggende konsekvenser. Forskningsmiljøer, som det har taget mange år at udvikle, bliver smadret, og undervisningen af mange studerende kraftigt forringet, siger Nils Wiese, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.

Han mener, at det er svært at se, hvordan nedskæringerne hænger sammen med den politiske ambition om at have uddannelser i verdensklasse.

De studerende peger blandt andet på, at taxameterstøtten over en periode på 10 år er skåret ned. Men videnskabsminister Helge Sander (V) hæfter sig ved, at beløbet pr. studerende i hvert fald siden 2005 har været i fremgang.

/ritzau/

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen