København vil sænke skatten

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) tæt på budgetaftale med de borgerlige, og den indebærer en skattenedsættelse på 0,2 procentpoint, erfarer jp.dk.

Artiklens øverste billede

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) er i disse timer tæt på at indgå en budgetaftale med VKO på Københavns Rådhus, og den aftale indebærer en skattenedsættelse på 0,2 procentpoint.

Med udsigten til aftalen, som ventes underskrevet senere i eftermiddag, går Ritt Bjerregaard for første gang i sin regeringsperiode forlig med de borgerlige om budgettet. En af forklaringerne er, at hun er kommet voldsom på kant med den vanlige budgetpartner SF - ikke mindst fordi folkesocialisterne ikke vil støtte byggeri af 5.000 billige boliger på Kløvermarken på Amager.

En skattenedsættelse på 0,2 procentpoint svarer til værdig på mellem 140 og 150 mio. kr., og pengene skal komme fra anlægsbudgettet.

Ifølge Ritzau bliver en hensigtserklæring mellem parterne underskrevet i disse timer, mens elve forligsteksten ventes at bliver skrevet færdig i nat, fordi partierne først skal afholde borgerrepræsentationsmøde.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen