Hver sjette københavner er fattig

Hver sjette københavner lever under fattigdomsgrænsen. Især indvandrere og folk på kontanthjælp er hårdt ramt. Og det betyder store konkrete afsavn.

Artiklens øverste billede

Det viser en undersøgelse som Københavns Kommune har foretaget, skriver Politiken.

Mens den samlede fattigdom er faldet i løbet af de seneste års økonomiske opsvind, dokumenterer undersøgelsen, at uligheden i kommunen er øget. De fattige er blevet endnu fattigere sammenlignet med deres mere velstillede byfæller. 66.000 københavnere har hverken råd til at købe lægeordineret medicin, gå til tandlæge, dyrke fritidsinteresser eller holde ferie uden for hjemmet.

Socialborgmester Mikkel Warming (enh.) er så bekymret over situationen, som han mener skyldes regeringens nedskæringer i kontanthjælpen, at han vil rejse sagen politisk.

For mange fattige bliver en støt voksende gæld et problem, der kan gøre det svært at vende den trange økonomiske situation. Derfor vil socialborgmesteren blandt andet oprette en økonomisk skadestue.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen